torsdag den 22. september 2011

Bamse, Kylling & Ælling

Jeg er stadig ikke blevet faster, men nu er den anden barselsgave færdig. Min svigerinde er vild med Peter Plys, så den største gave bærer naturligvis præg af dette (Voksi-posen), men min bror skal ikke snydes, så derfor har jeg lavet en uro af pap med Bamse, Kylling og Ælling :D

mandag den 19. september 2011

Lidt af hvert..

I den seneste uge har jeg lavet lidt på forskellige større projekter, så jeg er ikke blevet færdig med så meget, men lidt er det da blevet til:
 
Lidt kort med teposer er det da blevet til, for min søn synes det er så hyggeligt at "hjælpe" med at klippe teposerne til :)

Og så er det da også lige blevet til en bestilt sangskjuler, hvor en 80-årig bedstemor er ret vild med billard.

Jeg håber, at jeg de kommende dage kan komme videre med et af de større projekter, især fordi det ene skal bruges som barselsgave til min nevø/niece, som nærmest kan komme hvornår det skal være, så jeg må vist snart tage mig lidt sammen :D

søndag den 11. september 2011

Salt og blomsterkort

Lige om lidt skal jeg til tøse-kage-komsammen med mine studieveninder, og i stedet for en blomst har jeg forsøgt at lave noget kryddersalt i værtindegave. Håber det falder i god jord :)


Jeg har fået en forespørgsel på nogle 'halve' kort f.eks. til blomster og vin, og det har jeg lavet nogle eksempler på. Alle kortene er med tepose-foldninger, som bare passer perfekt til de små kort. 

Og når jeg nu var i gang med klipperiet og limstiften fik jeg lige lavet nogle andre kort færdige: 
 
Til venstre et grønt kort til barnedåb og til højre lidt forskellige sort/hvide kort til konfirmanden. 

fredag den 9. september 2011

Bedre sent end aldrig...

Det var min plan at bage chocolate mud cake muffins til mine kollegaer, når jeg nu havde sidste arbejdsdag i går. Kagerne blev også bagt i tirsdags, og så var det planen at jeg skulle pynte med hvid chokoladecreme onsdag. Desværre blev min søn indlagt (intet alvorligt), så både tirsdag og onsdag aften blev tilbragt på Herlev Sygehus :( Kollegaerne fik så i stedet den kage mit håndboldhold gik glip af tirsdag aften, og vi har nu køkkenet fuldt af muffins. Her til morgen har jeg så fået lavet chokoladecremen og pyntet kagerne, og mon ikke jeg finder nogen som vil agere prøveklude for denne for mig nye opskrift? Jeg tager i hvert fald nogle af kagerne med ned til min mormor og morfar, de brokker sig aldrig over at smage mine forsøg :)

søndag den 4. september 2011

6 små elefanter

Det er ikke blevet til så meget hobby de sidste par dage, for der har kalenderen stået på familiehygge og hemmeligt babyshower for min svigerinde. Min svigerinde nævnte i går at hendes kollega var faldet for de elefanter, jeg engang for mange år siden lavede til min bror. Så om jeg måske kunne lave nogle i drengefarver til en uro. Det tog ikke så lang tid, så allerede til middag fik hun de 6 elefanter. Nu håber jeg bare kollegaen kan lide dem.
Elefanterne er lavet af papir og beklædt med teposer på begge sider, og så har de ører af pap. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...