lørdag den 17. marts 2012

Alle mine kyllinger

Jeg har længe haft ideen til påskekyllinger af vatkugler med tubestrik, og nu har jeg endelig fået lavet første omgang. Selvom der er et par småting, som skal ændres til næste gang, er jeg ganske godt tilfreds med resultatet :)
I glasset til venstre er en portion hjemmelavet lemon curd, som jeg er meget spændt på at smage :) Opskriften er fra "Frk. Jensens afternoon tea" og den er ret simpel.

Reven skal og saft fra 2 øko citroner blandes med 1 æg i en skål der kan tåle varme.
I en anden skål røres 40 g. smør og 50 g sukker sammen. Herefter blandes smøret i æggemassen, og skålen stilles i en gryde med varmt vand (der skal ikke tændes for gryden). Rør i massen indtil konsistensen er forholdsvis sej. Hæld på glas og stil dem mørkt og køligt.

Jeg ved ikke, om jeg var tålmodig nok, så er lidt i tvivl om min masse blev sej nok. Men jeg glæder mig til at smage det, måske i morgen på morgenbollerne? :)

God weekend :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...