søndag den 8. april 2012

Påskerier og lidt af hvert

Påskeugen har stået på en masse hygge med familien, så det er kun blevet til et par små kreative indslag. I weekenden malede jeg sammen med Oliver, og han er meget stolt af de to små lærreder, som kan hænges på køleskabet. Det ene fik hans elskede mormor, og det andet var til Oldemors fødselsdag i torsdags:

Vi malede også tre påskeæg, som jeg så færdiggjorde med bånd og fjer i går. Det gule er til mormor, det røde til farmor og så har jeg fået det grønne. 

Jeg kan godt mærke det snart er højsæson for konfirmationer, for jeg er i gang med en bestilling på tre sangskjulere og har fået forespørgsler på yderligere to. Jeg er blevet færdig med den første, som er til en karateudøver:

Jeg har fået købt nogle nye flotte håndklæder i friske farver, og dem har jeg fået syet til hagesmække. Jeg har tidligere syet af gamle, forvaskede håndklæder, men det kan man ikke så godt bruge i gaver! Jeg har ikke fundet farvet frotté, så da jeg fandt disse fine håndklæder på tilbud, slog jeg til. Og nu har jeg så en god og brugbar gave til de mange kommende babyer omkring mig :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...