mandag den 21. maj 2012

Indkøb og lidt ufrivillig pause...

I dag har jeg fået lagt blokader med binyrebarkhormon i begge arme, så jeg håber nu at blive fri for mine museskader... Men det betyder så, at jeg de næste 2 uger skal tage dem med ro, hvilket jo så betyder færre kreative timer :( Øv, det blir svært, når det nu er mine sidste uger med fuld barsel....

Alligevel fik jeg købt lidt nye materialer i stof2000 i dag - 2 slags stof og noget kantbånd:
Og på grund af dagens skønne vejr, lavede vi en portion koldskål. Og for at det ikke skulle blive for usundt, prøvede jeg med jordbær, men det er altså ikke helt det samme som kammerjunker :(
Oliver hjalp mig med koldskålen, og vi snakkede meget om, hvad vi skulle hjem og lave, da vi gik hjem fra børnehaven. Og han snakkede om at æg og sukker skulle piskes, og jeg sagde, så at kærnemælken skulle i. Han kiggede lidt undrende på mig, og sagde "Kakaomælk?" :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...