tirsdag den 10. juli 2012

Glæde

Det jeg glæder mig mest til efter arbejde, er at komme hjem og åbne døren og blive mødt med et "Hej Skat" fra min store dreng. Før sagde han altid "Hej Mor", men nu har han 'overtaget' min velkomsthilsen :)

Og her til aften kunne jeg så glæde ham med et par bukser. De har været længe undervejs, for de blev klippet samtidig med disse, men så manglede jeg lige lidt grønt skråbånd og så blev de lige liggende lidt længere. Oliver blev glad og sagde, at han selv kunne tage dem på, fordi de var så fine. Inden de var på udbrød han glad, "Og så har jeg lommer!" Godt der ikke skal meget til for at glæde ham :D


Jeg har også fået købt lidt stof, og da jeg fotograferede det, gik det op for mig, at det er magen til det jeg købte sidst (altså pånær lige farven :))
Såsnart Oliver så stoffet, spurgte han, om det var til ham :) Det er jo bare dejligt at lave ting, som er ønsket og bliver modtaget med så stor glæde. Men rent faktisk ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge stofferne til, for Anders And er lidt for stor til det, jeg først havde tænkt. Men mon ikke jeg finder på noget? Muligvis med lidt inspiration fra blogland :D

Hvis I synes Oliver ser lidt pudsig ud, er det bare fordi, han er ved at spise en kvart banan. Men nysgerrigheden over mors brev, vandt over maden og tv'et :)

4 kommentarer:

  1. De er super gode:-) Hvad har du af mønster når du laver dem? - spørger en totalt nybegynder:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D Mønstret er fra Minikrea, og de er ret simple :)
      Du kan se et andet par (og link til mønster) lige her: http://kreativepips.blogspot.dk/2012/05/bukser-og-ny-maskine.html

      Slet
  2. Hvor er de bare fede er helt solgt. Du er rigtig dygtig Pia, så du må være en stolt mor:-)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...