tirsdag den 21. august 2012

Bomuld

Lige præcis i dag har manden og jeg bomuldsbryllup - dvs. vi har været gift i hele 2 år :) Og jeg synes lige så godt vi kunne holde os i bomuld-genren, så manden fik da to par lækre Tommy Hilfiger bomuldsstrømper. Jeg fik faktisk allerede min gave i fredags, og lad os bare sige at manden ikke holdt sig til bomuld. He he :o)

Jeg har fået siet min rabarbersnaps og den har bare den fineste farve. Er sikker på den bliver et hit hos min mormor og morfar, især fordi rabarberen er fra deres egen have.

I dag på arbejdet fik vi kage, fordi vi fyldte 130 år - mums. Og så har jeg fået købt fondant og nogle pensler til, når jeg i den kommende weekend skal lave lagkager til min mors 50 års fødselsdag.


Vi har haft malingen fremme flere gange på det sidste, og ungerne (især Oliver) har syntes godt om at få smurt fødderne helt ind i maling. Det er blevet til disse aftryk, som jeg er blevet inspireret til her.


Jeg har sat små rhinsten i alle tæer, men det ses vist ikke særlig tydeligt på billedet. Det var lidt svært med de to små's fødder, for de er begge nogle stædige små basser :) Men alt i alt er jeg godt tilfreds med resultatet.

Blå - Oliver
Grøn - Mathias
Lilla - Mathilde (min niece)

Det til venstre er en gave (til hvem mon? :)) og det til højre er til os selv. Rammerne er købt, men nu skal jeg lige slappe lidt af og hygge med manden, inden det igen er tid til at sove. Tiden går alt for hurtigt i øjeblikket!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...