onsdag den 3. oktober 2012

Hygge

Senere i dag skal Mathias til lægen og have sin 1.års undersøgelse og vaccination, og derfor har jeg fået lov at arbejde hjemme i dag. Ret heldigt for Oliver er lidt klatøjet i dag, så han har fået lov at hygge herhjemme, mens jeg arbejder, og Mathias er i vuggestuen. Det er nu dejligt at have et så flexibelt arbejde, at jeg kan arbejde herhjemme og i det omfang som er muligt.

I går lavede jeg en portion bolledej ala denne, hvor jeg bare brugte lidt af det mel og kerner, jeg nu havde i skufferne. Og hertil morgen har jeg så bagt boller, og de smager dejligt. Næste gang vil jeg lave dem noget større, for de er lidt for små og fik da også 28 boller af ½ pk gær!


Til Mathias' fødselsdag lavede jeg en forfriskende iste (ved godt det er en helt forkert årstid!). Og den var supernem:

2 tebreve (jeg brugte skovbær) trækker i 5 min i 3 dl kogende vand
100 g sukker røres i, og kanden stilles på køl. Lige inden serveringen hældes ½ liter danskvand i.
Isteen kan pyntes med isterninger, hvor der er frosses hindbær (eller andre bær) ind.

Lidt julekort er det også blevet til, men jeg har desværre ikke så mange grønne teposer (men heldigvis er der snart ca. 250 stk på vej fra Krestina - TAK :))




2 kommentarer:

  1. Wauw .... sån et træ ku jeg godt bruge...
    Super fint
    kh
    loppe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg har materialer med i morgen til at lave nogle flere :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...