tirsdag den 23. oktober 2012

Mere sund mad

Som nævnt tidligere har jeg lånt en masse kogebøger med især kulhydratfattige opskrifter, og i dag har vi afprøvet endnu en. Det er saltimbocca med broccolipure, og det smagte bare skønt og så var det til med hurtigt at lave. Jeg vendte to schnitzler i lidt mel og brunede dem på panden på begge siden. Så lagde jeg kødet i et smurt ildfast fad, dryssede med revet parmesan og lagde to skiver parmaskinke over kødet og osten. Kødet fik 5 min i ovnen ved 180 grader. Jeg kogte broccoli til det var mørt, og så kørte jeg det i blenderen med lidt hvidløg og en klat smør. Super nemt og hurtigt :)


Da kødet var taget af panden, og i resten af smøret kom jeg 1 spsk. worchestershiresauce og 1 dl hvidvin samt lidt hakket persille. Lige inden servering piskede jeg en klat smør i saucen. Alt i alt en nem og lækker ret - også til gæster :)

I løbet af weekenden har jeg fået købt lidt ekstra sødt ind, for jeg have et rabatkort til Kvickly, hvor jeg kunne få 20% rabat på ét samlet køb. Så vi fik købt en masse ind til jul - kalenderlys, adventslys og masser af sødt til konfekt-lavningen :D


2 kommentarer:

  1. Ser endnu engang helt vild lækkert ud Pia:-) Kunne dine børn også lide det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. Ja, de kunne begge lide det, men fik også pasta til. Mathias ville faktisk kun spise sin pasta, hvis den var dyppet i broccolipureen ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...