torsdag den 22. november 2012

Kreativ x 200

Dette er mit indlæg nr. 200! Vildt, for de fleste indlæg handler på en eller anden måde om noget kreativt jeg har/vil lave :) I dag har jeg haft fri, men Oliver er stadig syg, så han var hjemme hos mig. Jeg synes egentlig, jeg har nået en del i betragtning af jeg også har bygget LEGO togbane mm.

Først syede jeg tre ting færdige, og sikke tomt mit sybord nu er! Det er en elefanthue og en toilettaske til Mathias. Jeg har brugt en anden vejledning end til Olivers toilettaske, og jeg kan bedst lide den jeg har lavet i dag, for den giver skarpere kanter.


Den tredje ting er en gave, så den må I lige vente med at se :) Da jeg kl. 14 fik overtalt Oliver til en lille lur, fik jeg endelig lavet en t-shirt med strygestof. Jeg tror, jeg har fået ideen i en krea-gruppe på Facebook. Jeg har googlet et billede af et slips og forstørret det til passende størrelse og så klippet stygestoffet efter mønstret.


Jeg har endnu en sort og også en hvid t-shirt, som jeg skal lave noget strygestof med, men jeg mangler ideer. Har du en nem og sjov ide til Oliver?

I dag kom posten med hele to store breve :) Først var der min sybog, som jeg vandt hos Lille Leth Design. I går fik jeg ugens nyhedsbrev fra www.sejedrenge.dk og der fik jeg en ide til Mathias' julegave. Ungerne mangler jo ikke rigtig noget, så vi lader ofte resten af familien forkæle dem med mere lejetøj, mens de får noget manglende tøj af os. Derfor får Mathias (bl.a.) disse sutsko fra os. Jeg bestilte i går og modtog i dag, det er sørme hurtigt! :D


Om en time skal jeg på kagedekorationskursus hos Specialkøbmanden sammen med min kusine, så det kommer der jo nok et indlæg om i morgen :)

God aften derude :o)

5 kommentarer:

  1. Rigtig fine ting du har fået lavet i dag. Med hensyn til ideer til Olivers trøje, så tænkte jeg på om han har en fritidsinteresse evt. en fodbold eller også en af hans favoritter af slik eller frugt :-)

    Håber du kan bruge ideerene, det er i hvertfald mine forslag.

    SvarSlet
  2. Forresten stort tillykke med dit indlæg nr 200 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena :)
      Og god ide med frugter og interesser.. Mener jeg har noget blåt strygstof, som fint kan blive til bølger (han elsker at gå til svømning) :)

      Slet
  3. Wauw, stort tillykke med de 200 indlæg.. Og tak for dem - det er altid skønt at kigge din blog igennem for at få lidt inspiration til næste projekt.
    Og rigtig fin toilettaske du har lavet :)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...