lørdag den 28. april 2012

Barnevognspude

Jeg følger en del kreative mennesker på Facebook, og flere laver barnevognspuder, så det tænkte jeg også lige jeg ville gøre. Ideen har ligget og ulmet længe i hovedet, men i går fik jeg lavet et mønster OG syet den :) Næste gang vil jeg nok sy armlænene lidt smallere, så der er er lidt mere plads til den lille krop, men alt i alt er jeg godt tilfreds med resultatet. Og nu er der slet ikke mere tilbage af mit grønne pingvin-stof, men det har også rakt langt. Hvad jeg lige kan huske: bluse til Oliver, bukser til Mathias, frugtpose til Oliver, Tripp Trapp puder til begge unger og min svigerinde har brugt noget til sin sengerand-slange til min niece. Så 2 meter kan sørme række langt :)

Som det ses ud af billedet er Mathias vist også godt tilfreds med at komme op og sidde :)

God weekend ;)

fredag den 27. april 2012

Kort og sidste sangskjuler

Det er blevet til et par kort med hjerter, da min mor bad om et bryllupskort. De er lidt anderledes end de ret ens bryllupskort, man køber færdige, og det kan jeg godt lide :)
Jeg har selv lavet "Tillykke"-papiret, og denne gang blev det fler-farvet i fine forårsfarver.

Jeg er også blevet færdig med konfirmationssæsonens sidste sangskjuler, og det er til en badminton-glad pige :)


Min barsel er snart slut, for i denne uge har jeg valgt at begynde på arbejdet noget tidligere end først planlagt. Jeg nyder at gå hjemme og have tid til alle mine kreative projekter, men jeg er begyndt at glæde mig rigtig meget til at skulle arbejde igen. Jeg kan godt mærke 'presset' på, at min krea-tid er ved at rinde lidt ud, så i dag har jeg været meget aktiv ved symaskinen, så mon jeg ikke snart kan fremvise et par færdig-syede projekter?

God weekend :)


onsdag den 25. april 2012

Pasta med ketchup

Jeg er blevet færdig med endnu et par sangskjulere. Det er til en ung piges konfirmation, og hun må være glad for ketchup :)
For flere måneder siden lånte jeg min mors takke-saks, og så fik jeg klippet nogle lange strimler af gult filt. I dag fik jeg klippet dem i mindre stykker og syet dem sammen på midten, og der skulle jo næsten have været et par stykker af disse pasta-sløjfer på sangskjulerne ;) men det må blive en anden gang.
Dengang jeg fik ideen til pastasløjferne, var planen, at det skulle være til Olivers legekøkken, men pt. har han simpelthen SÅ meget legetøj over det hele, så nu bliver de lige gemt væk. Måske får han dem en dag, eller måske bliver de brugt til tilbehør til nisserne til efteråret.

søndag den 22. april 2012

Hyggelig krea-dag

Jeg har haft et par dejlige veninder på besøg i dag til en hyggelig krea-dag, men med 3 børn under 1 år, var det i perioder så som så med det kreative :) Jeg havde på forhånd bagt disse lidt anderledes muffins med smuldredej på toppen. Da Odenses Nougatsauce er udgået, brugte jeg i stedet for 100  g smeltet nougat.
Jeg fik også lavet et par kort færdige, og igen har jeg brugt en ny foldning af teposerne:



lørdag den 21. april 2012

Påskekyllinger

Julen varer lige til påske, men hvor længe varer påsken så? Hos os varer den i hvert tilfælde til og med i morgen :) I går bagte jeg disse påskekylling-muffins, fordi min mormor og morfar var på besøg:
Jeg forstod ikke helt opskriftens forklaring på pyntningen med røde lakridsbånd, så det blev i stedet til en hanekam af orange Smarties.

I morgen har jeg inviteret veninderne til Krea-hygge. Vi bliver desværre ikke så mange, men derfor skal der jo alligevel bages kage, så vi har energi til alle vores projekter :) Og det er faktisk også en påske-opskrift, så må vi se, hvordan det smager.

fredag den 20. april 2012

Flere sangskjulere

Så er endnu to sangskjulere blevet færdige, og den ene er afleveret med ros (hvilket jo er SKØNT!!). Den første er en kopi af et hotel og restaurant med de to ejere foran:
Den anden er et sæt bryster, som forhåbentlig kan gøre en ung konfimand godt rød i hovedet ;)

Ideen til brysterne kommer fra Louises kage-sangskjuler, som kan ses her. Jeg håber, de lever op til forventningerne, jeg er i hvert tilfælde godt tilfreds :) Brysterne er lavet i trylledej og bagt 3-4 timer, hvorefter jeg har overtrukket dem med hudfarvet fimoler og lavet brystvorter i brunt fimoler. Tilsidst er den brede blonde og satinbåndet limet fast.

Der var marcipan på tilbud i vores Netto, så der er købt godt ind til mit bage-lager. Og jeg er allerede i gang med nogle cupcakes i anledning af min mormor og morfar kommer og spiser i aften.

mandag den 16. april 2012

Endnu en sangskjuler og lidt bagværk

Jeg er godt i gang med at få færdiggjort fem sangskjulere, og i weekenden blev jeg færdig med endnu en (så nu mangler jeg bare 4:) ). Den er simpel og er pyntet med en falsk Iphone, som er lavet i trylledej og et billede. Jeg havde et blåt cover liggende, som ikke er særlig godt, så det kom også lige på som lidt ekstra pynt. Høretelefonerne er lavet af fimo og noget snor.
Jeg havde en rest kærnemælk til overs efter bagningen i lørdags, så jeg fik lige bakset et par havregryns-franskbrød og en sirupskage sammen. Så har jeg også lidt lækkert, når jeg får besøg af en af fra min mødregruppe i morgen :)

Jeg er også lige blevet færdig med at male et sølvbryllupsskjold til min venindes forældre, men jeg venter lige med et billede til dagen kommer :)

lørdag den 14. april 2012

Frierkringlen og lidt trylledej

I morgen står den på to håndboldkampe om Sjællandsmesterskabet, og lige meget hvad skal der jo lidt kage til at fylde depoterne op efter sådan to kampe. Forhåbentlig skal kagen bruges til at fejre to sejre, men det må tiden jo vise :) Jeg har bagt disse chokoladekranse med marcipan mange gange, for det er et STORT hit hos mine håndkammerater (OG mine kollegaer OG min familie :)). Den går også under navnet "Frierkringlen", fordi en tidligere træner nærmest friede til mig efter at have smagt kagen. Frieriet blev ikke til noget, men navnet hænger ved :)

Den syner ikke af meget, men dens fyld af chokolade og marcipan er bare MUMS :D

Jeg er pt. i gang med 5 sangskjulere, og i dag er jeg kommet videre med to af dem. Til dem har jeg brugt denne opskrift på trylledej:

2 kopper mel
2 spsk kartoffelmel
1 kop fint salt med top
1 spsk madolie
1 kop vand

Den største er stadig i ovnen, så der må komme billede en anden dag. Den lille er færdig og klar til en gang sort maling og så skal fronten limes på :)



torsdag den 12. april 2012

Cup Cake kursus

I går aftes var jeg på et længe ønsket kursus i pyntning af Cup Cakes. Det var hos Specialkøbmanden, og det var rigtig hyggeligt og lærerigt :) Jeg har allerede fundet MANGE ting til ønskesedlen, så det er lidt ærgerligt, der er så lang tid til jul (men måske man er heldig til mors dag? ;) )
Her kan I se mine 6 Cup Cakes:
Efter kurset var der 10% rabat i forretningen, så jeg fik da gjort lidt indkøb:

En tyl til sukkerblomster, en lille rullepind til fondant, hvidt hologram glitter (ELSKER bare glitter :D) og en kagemandudstikker, som jeg faktisk har ledt efter i et par år. Jeg har også fundet en nyt kursus hos dem, så nu skal jeg bare lige finde en som vil med mig, så det lige bliver lidt hyggeligere.

onsdag den 11. april 2012

Påskekagen

Vi har besøg af mine svigerforældre, og da de altid roser mine kager, skulle jeg jo selvfølgelig bage noget nyt :) Det blev til denne fine påskekage:
I aften skal jeg på Cup Cake kursus, så i morgen kan jeg forhåbentligt fremvise 6 stk. fint pyntede cup cakes :)

søndag den 8. april 2012

Påskerier og lidt af hvert

Påskeugen har stået på en masse hygge med familien, så det er kun blevet til et par små kreative indslag. I weekenden malede jeg sammen med Oliver, og han er meget stolt af de to små lærreder, som kan hænges på køleskabet. Det ene fik hans elskede mormor, og det andet var til Oldemors fødselsdag i torsdags:

Vi malede også tre påskeæg, som jeg så færdiggjorde med bånd og fjer i går. Det gule er til mormor, det røde til farmor og så har jeg fået det grønne. 

Jeg kan godt mærke det snart er højsæson for konfirmationer, for jeg er i gang med en bestilling på tre sangskjulere og har fået forespørgsler på yderligere to. Jeg er blevet færdig med den første, som er til en karateudøver:

Jeg har fået købt nogle nye flotte håndklæder i friske farver, og dem har jeg fået syet til hagesmække. Jeg har tidligere syet af gamle, forvaskede håndklæder, men det kan man ikke så godt bruge i gaver! Jeg har ikke fundet farvet frotté, så da jeg fandt disse fine håndklæder på tilbud, slog jeg til. Og nu har jeg så en god og brugbar gave til de mange kommende babyer omkring mig :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...