torsdag den 28. juni 2012

Nr. 100

Tænk at jeg nu er på mit 100. indlæg! Det synes jeg er lidt vildt! De fleste indlæg har jeg lavet, mens jeg var på barsel, så det viser jo, at jeg har været rimelig krea-aktiv under barslen (i modsætning til 1. barsel, hvor jeg så tv :o)).

I dag er en rigtig dejlig dag - min dejlige mand har været oppe til sin sidste eksamen, og fik 12! Totalt sejt! Og det skal selvfølgelig fejres, så i går bagte jeg bunden til min islagkage (og han spurgte faktisk slet ikke hvad jeg lavede!) Isen blev lavet i morges inden arbejde, men efter manden var kørt i skole, for isen er en overraskelse til på lørdag.

På lørdag koger jeg lidt frosne hindbær, som jeg blender og serverer til kagen. Det smager rigtig godt med det syrlige til den søde kage :o)

Der var lidt æggehvider til overs fra kagen, så jeg brugte lige resten på lidt sukkerblomster
Jeg har denne gang brugt den "rigtige" tyl, men jeg er ikke helt tilfreds med blomsterne (i forhold til dem man køber..)

onsdag den 27. juni 2012

På rov


I går var min kusine, Oliver og jeg på rov. Vi var på rov efter de fine hyldeblomster rundt omkring, hvor min kusine og jeg er vokset op, og hvor jeg så er flyttet tilbage til. Det var ikke helt nemt, for blomsterne hang lidt højt, men heldigvis er min skønne kusine frygtløs, så hun kastede sig hovedkuls ud i opgaven :)
Vi fik samlet en god posefuld, og hjemme i køkkenet hjalp Oliver med at ordne blomsterne:

Vi lavede en snaps af 6 blomsterskærme og 70 cl ren vodka. Snapsen skal trække i 2-4 dage, så senere i dag skal jeg lige smage :)

 

Vi lavede også 2 omgange hyldeblomstsaft, hvor vi afprøver om alm. sukker eller rørsukker giver det bedste resultat.

25 blomsterskærme
2 citroner i skiver
650 g sukker hhv. rørsukker
1 brev citronsyre (30 g)
1 l kogende vand
Sukker og citronsyre blandes og opløses i det kogende vand. Blandingen hældes over blomster og citroner.


Saften skal trækkes på køl i 4 dage, så på lørdag skal jeg si og smage på saften :) 

mandag den 25. juni 2012

30x 50

Min mor bliver 50 år til august, og så skal der holdes fest, og selvfølgelig spurgte hun om jeg ville lave hendes indbydelser. Der skulle laves 30 stk., og de skulle være i rød og hvid. Resten måtte jeg bestemme, og de endte således:

Simple og enkle kort i rødt pap, hvidt papir med rød tekst (lavet i Word). Små hjørner foldet af Pickwick Jordbær-teposer (i alt 120 stk. -  godt man har en kæmpe samling :)), og "50" skåret ud i rødt pap.


"50" er også lavet i Word. Det er skrifttypen "Comic Sans" i str. 120 og FED.


Min mor ville gerne have teksten lidt anderledes, og det skulle være tydeligt, at det er en uformel og hyggelig fest. Og jeg fik googlet mig frem til denne tekst, som vi fik rettet lidt til.

søndag den 24. juni 2012

Nye indkøb..

Jeg er lige blevet færdig med en masse indbydelser, men de kommer først på bloggen i morgen. Men i denne uge har jeg fået gjort lidt forskellige indkøb til forskellige projekter:

Et smalt stykke Anders And stof, som nok ender som nogle pixietuier eller noget andet sjovt til ungerne.

På tirsdag kommer min kusine forbi til lidt sjov og ballade, så manden kan få fred til eksamenslæsning. Og vi skal så ud og finde nogle hyldeblomster :o)

En IKEA taburet købt på dba.dk for 40 kr.

Nye Give Aways

Så har jeg lagt links til et par nye Give Aways, de er nederst i højre side...

Du kan deltage lige her


Du kan deltage lige her


fredag den 22. juni 2012

Hjemmelavet fødselsdagsgave

I onsdags havde min morfar fødselsdag, og han ønsker sig næsten aldrig noget. Så til jul gav jeg ham noget hjemmelavet snaps, og det var et hit. Og derfor var det 'nemt' med denne fødselsdagsgave :o)

Jeg tog et af mine lagkagefade (som jeg gerne skulle få retur :o)) og lage et lille stykke skridsikker gummi. Herpå satte jeg tre små flasker med hjemmelavet snaps/rom, hhv. rødbedesnaps, solbærrom og bærsymfoni-snaps. Rundt om flaskerne satte jeg forskellige kager, som selvfølgelig er hjemmebagte: nougathorn, cupcakes med nougatfrosting og bananmuffins.
Jeg er jo begyndt på arbejde, så det er desværre lidt begrænset, hvor meget jeg når af kreative projekter. Men pt. er jeg i gang med en masse indbydelser, som jeg forhåbentlig snart kan vise frem :o) Vejret i weekenden ser jo ud til at blive inde-hygge-vejr, så måske jeg når noget der. God weekend :D

tirsdag den 19. juni 2012

En rest af nougat

Mens vi var på Bornholm, havde vi tid til at se på nye møbler og fik flere ideer til huset. Og da vi var hjemme søndag aften, fik vi tømt (den var i forvejen kun halvt fyldt) en gammel skænk ved vores spisebord. Det var en billig skænk, hvor halvdelen af skufferne var i stykker. Vi fik tømt den og smidt den ud. I en af skufferne fandt jeg mit marcipan- og nougatlager, og nougat trængte til at blive spist (eller brugt til noget bagning).

I går på Facebook var der hos Odense Marcipan et link til cupcakes med nougatfrosting, så dem blev jeg da lige nødt til at bage i går aftes. Og selvfølgelig med hjælp fra min store dreng :)

Jeg fik 17 muffins, men der var kun frosting til de 9, så de sidste 8 røg i fryseren til en kold og regnfuld dag, hvor vi akut trænger til kage :)

torsdag den 14. juni 2012

Islagkage

Jeg har fri i dag, og indtil videre har jeg fået ryddet lidt op og pakket til, at vi senere på dagen kører til Bornholm og besøger svigerfamilien.

Jeg har bl.a. fået plantet min mynte ud i mit lille krydderurtebed, så nu står der citronmelisse, persille og mynte:
Jeg har også fået pakket mors og fars dag gaverne ind til svigermor og -far. Her er det gaven til svigermor:
Og så har jeg bagt mandelmarengsbundene til mandens klassefest på lørdag. I aften på Bornholm laver jeg så isen og vupti er der 3 Daim islagkager :)

Jeg har min opskrift fra min mor, og jeg har prøvet at google en magen til (så jeg slap for at skrive den og bare kunne linke), men der er virkelig mange forskellige.. Men her kommer min mors opskrift:

3 æggehvider
150 g sukker
150 g blendede mandler

Pisk æggehviderne næsten stive og tilsæt sukker. Pisk helt stift, vend mandlerne i. Kom dejen i en smurt springform og bag i ca. 30 min ved 175 grader.

3 æggeblommer
100 g sukker
3 dl. piskefløde
4 stk. Daim (a 28 g)

Pisk æg og sukker til det er lyst og skummende. Pisk fløden og vend den i æggesnapsen. Hak chokoladen groft og vend den i resten. Fordel ismassen på den afkølede bund og sæt i fryseren i min. 4 timer.

onsdag den 13. juni 2012

Lidt filosofi...

Normalt er jeg ikke specielt filosofisk, men her til aften dukkede halvdelen af et ordsprog op i hovedet på mig. Jeg kan simpelthen ikke komme på resten af ordsproget, men ved hjælp af Google har jeg fundet et med samme mening:

Glæden er som et lys - tænder du det for andre, falder dets skin tilbage på dig selv. 

Og det var lige præcis hvad der skete her til aften :o) Jeg afleverede den sangskjuler, som jeg har hjulpet min kollega med og se lige hvad hun havde med til mig:

Og jeg bare ELSKER chokolade, og det ved hun godt efter vores chokoladesmagning med arbejdet :o) Vil allerhelst have det hele for mig selv, men da manden i forvejen er sur over den tabte fodboldkamp, må jeg hellere forsøge at hjælpe lidt på hans humør...

Bagning og campingvogn

Jeg er virkelig dårlig til at sige nej til noget, og jeg elsker at gøre folk glade.

Så i går efter arbejde, fik jeg lige bagt burgerboller (eller lige og lige, når der er 2½ times hævning med i opskriften...). Bollerne er vores aftensmad i morgen, når vi tager til Bornholm. Også en portion teboller (Lauras teboller fra en bog om Matador) til Olivers børnehave blev der bagt, selvom jeg nærmest ikke havde tid... Men Oliver bliver vildt glad, når han har boller med til de andre, når de skal på tur :o)

Jeg har også hjulpet en kollega, hvis svigerfar fylder 70 år. De har fået skrevet en sang, men var helt på bar bund med en sangskjuler, så det fik jeg lige fikset til dem. Det må være min 'standard'-sangskjuler, for det er den 3. campingvogn jeg laver :)


Min første campingvogn var til mine forældres sølvbryllup for 3½ år siden:
Den anden campingvogn var sammen med en taxa (som desværre ikke er med på billedet):

Give aways i blogland

Jeg har fået øjnene op for Give Aways her i blogland, og samtidig får jeg fundet en masse nye spændende blogs. Så nu har jeg lagt lidt links til Give Aways nede i højre side af bloggen, måske er der noget I kunne tænke jer at deltage i?

Den seneste Give Away er denne fine Jule Juli Give Away:
I kan finde Jule Juli Give Away lige her og der bliver trukket lod 1. juli 2012.

søndag den 10. juni 2012

Sidste dag i friheden..

I dag er min sidste dag på barsel, og det er ikke helt gået op for mig endnu. Måske lidt senere, når jeg pakker alle mine arbejdsting ned i tasken..

En stor del af dagen i dag er gået med at se min bror spille fodbold. Det er sådan en hyggelig familieting, for min far er holdleder for min brors hold. Og min svigerinde og niece er ofte oppe og se ham spille, det samme er min mor, så det er bare hyggeligt at jeg også kommer med begge unger, især når manden alligevel er på arbejde :o)

Jeg er også blevet færdig med 5 pixi-etuier, så nu er der ryddet lidt op i hobby-rodet, inden hverdagen begynder igen i morgen.

Nu slapper jeg og nyder den sidste aften med en Mojito Raspberry - skål :o)

½ lime i både moses med 12 friske limeblade. 2 tsk rørsukker tilsættes og glasset fyldes med isterninger. 4 cl rom (jeg brugte Bacardi Razz i dag, men alt rom kan bruges) hældes i og så toppes der med danskvand.
Mums - og velbekomme :o)

fredag den 8. juni 2012

Sommerfest

Selvom vejret ikke rigtig er til det, er der i dag sommerfest nede i børnehaven/vuggestuen. Så hele formiddagen er gået med at gøre klar til dette. Først blev der bagt pølsehorn:
I går hjalp Oliver mig med at bage kage, og det var ham som valgte at de skulle være grønne:

Efter mit kagekursus med efterfølgende indkøb, blev jeg jo nærmest nødt til at pynte kagerne med nogle blomster:
Jeg var lidt nærrig, men ville gerne have sådan nogle plastik-ting til at tørre blomsterne i. Og forrige weekend fandt jeg disse maler-paletter i Søstrene Grene til 2,68 kr. pr. stk.! 
Lidt mørk glasur og pynten og så endte kagerne med at se sådanne ud:
Når jeg nu alligevel var i køkkenet, kunne jeg lige få klaret et par andre småting. Der manglede nemlig frugtmos til ungernes havregrød, og denne gang blev det æble-kanel-mos. Jeg laver den egentlig mest til jul, men synes alm. æblemos var lidt kedeligt. Når jeg koger æblerne (1,5 kg) lægger jeg bare kanelstænger (3 stk.) ned i gryden, og så kommer den dejligste juleduft frem :)

Jeg havde to rabarber til overs efter jeg bagte rabarber-muffins, og med min grøntsagskasse var der opskrift på rabarbersaft, så det prøvede jeg (i meget lille portion). Det skal fortyndes med vand (eller måske skal det bruges til en rabarber Cosmopolitan (se linket med saftopskriften)) :o)
 

torsdag den 7. juni 2012

Hverdagen truer...

På mandag er hverdagen tilbage hos os, for der begynder jeg på arbejde efter endt barsel. Jeg har virkelig nydt tiden - især med al det kreative og bagningen, så jeg håber jeg stadig kan finde lidt tid til det.

Men nu står den på oprydning i alle de kreative projekter jeg har gang i..

Det er blevet til 2 pixi-etuier (og der ligger 5 færdigklippede, som "bare" skal syes..)
Det ene er til min egen dreng, og resten er bare til "lageret" til alle de kommende børn omkring mig (eller hvis andre skulle være interesserede) :)

Jeg er også i gang med 30 indbydelser til min mors 50 års fødselsdag:

Der mangler lidt pynt af teposer og så "50", og så er de klar :)

Og heldigvis har jeg masser af teposer, især fordi min mors kollegaer samler til mig, og så fik jeg lige tilsendt en hel kasse med teposer! Der er tre lag i, og de ligger bare så fint i kassen. Og så er der både lilla (min yndlingsfarve) og turkis poser, som jeg ALTID mangler... Til gengæld skulle jeg sende nogle færdige kort, så de bliver sendt af sted i morgen.

mandag den 4. juni 2012

Fars dag

Bare fordi man har en mand, som ikke forstår konceptet med at forkæle sine børns mor på Mors Dag, kan man jo godt selv gøre det med ham. Så sammen med børnene har jeg lavet dette maleri, som han altså fik i dag, fordi både hammer og skruetrækker drillede gevaldigt :)

Man har et standpunkt....

Ja, man har jo et standpunkt til man tager et nyt!!! Og forleden besluttede jeg, at nu er det slut med hobbyindkøb, for lige om lidt lurer hverdagen, og derfor skal jeg nu bruge den sidste tid på at få nogle projekter gjort færdige, og så er der jo ikke behov for nye ting til at fylde i skabe og skuffer. Meeeen, så kom jeg lige forbi Søstrene Grene i Lyngby, og der havde de bare så mange sætterkasser og mønstret papir, så jeg fik købt en lille smule :) Efter jeg har set Vickis fine sætterkasser og min svigerinde er i gang med en, har jeg også fået lyst til at lave en til Oliver, og nu har jeg i hvert fald en liggende klar til når tiden er der :)

Lidt er jeg dog blevet færdig med i weekenden, for i går var vi til dåb, hvor min kusines lille Frederikke fik sit smukke navn. Og til hende havde jeg syet to hagesmække og et pixietui:

Og pixietuiet indvendig:

fredag den 1. juni 2012

Kort

I den sidste uges tid har jeg fået lavet lidt kort færdige, for vi skal til dåb på søndag, og når man er "kort-pusher" for flere i familien, skulle der laves fire forskellige dåbskort. Og samtidig skulle der bruges et guldbryllupskort, og vi skal selv til 30 års fødselsdag. Så det har hovedsaglig været disse kort, jeg har lavet.




Guldbryllupskortet er med en for mig ny teknik, det er fra bogen "Kortdekoration med karton & tråd".

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...