lørdag den 2. februar 2013

B som banan

eller for Bold, Bi, Boller, Badeværelse eller Bagning.... For anden dag i træk er jeg med i A-Å bloglegen, og for anden dag i træk indeholder overskriften en frugt. Sådan bliver det ikke i morgen, men næsten for det i morgen er lavet på en bønne, og så er det vel sundt? :o)

Dagen begyndte med at jeg var til børnehåndbold, men i dag var det Oliver, som havde høj feber, så jeg var af sted uden børn. Heldigvis kom min svigerinde derop med min skønne niece, som hyggede sig gevaldigt og hun sov i hvert fald en laaaaang lur efterfølgende :)

Da jeg kom hjem, hjalp Oliver mig med at bage bananmuffins (opskrift fra Cupcake Heaven). Jeg skal have kagerne med til min håndboldkamp i morgen, fordi en af mine veninderne skal spille første kamp efter en længere pause (fik sin søn i sommers). Min veninde hedder Anna aka Anna Banana aka bananen, så hvad er mere nærliggende end at bage bananmuffins (og så passer det jo til B)?


Manden har aftenvagt, så jeg har været alene med ungerne hele eftermiddagen og aftenen, og hvad er bedre at få styr på ungerne med, end bananer? Dog er de svære at få til at sidde stille samtidig, og det endte med Mathias tog en ordentlig bid af skrællen, mens jeg tog billeder :)


Jeg syr på livet løs for at blive færdig med Mathias' bi-kostume, for han bliver friskere og friskere, så vi håber på han kan komme i vuggestuen snart :)


Efter ungerne kom i seng, har jeg fået ordnet begge badeværelse (som i høj grad trængte til en kærlig hånd) og så biksede jeg også lige en bolledej (ala Kirkesjov) sammen til morgenbordet i morgen.

Sikke en masse B'er jeg fik ordnet i dag, nu skal der slappes med en kop te og blog-læsning :)

2 kommentarer:

  1. Hold nu op du havde gang i B'erne. Og sikken effektivitet på en lørdag. Er vil med kostumet! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, er også godt tilfreds med kostumet :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...