fredag den 8. februar 2013

H som husblas

I morges i toget begyndte jeg på indlægget med overskriften "H som hækling", men så så jeg at det havde Christina på Carla & Krudtuglen også kaldt sit indlæg (og faktisk var der samme 'problem' i går :)).Derfor har jeg nu ændret overskriften :D

Men jeg vil nu gerne lige nævne hækling alligevel! Jeg er helt vild med hæklede dyr og især hæklet mad til legekøkkenet. Derfor har jeg nu reserveret en bunke hæklebøger på det lokale bibliotek og min mor har lovet at hjælpe mig i gang med de almindelige masker (hun snakkede noget om fast og stangmasker - eller noget i den retning :) ). Så må jeg se hvornår min mor og jeg har tid til at komme i gang med det...


Jeg skal jo lave lagkager i weekenden, så i dag har jeg lavet de to mousse'r. Jeg har lavet min sædvanlige med hindbær, og så en for mig ny opskrift på passions/appelsinmousse med husblas. Det er først det seneste år at jeg er blevet fortrolig med husblas, og nu forstår jeg ikke, hvorfor jeg var så nervøs :)


I går havde mine forældre lidt gaver med hjem fra ferien, og det skyldtes vist mest at de lige skulle have brugt de sidste penge, da de ikke måtte tages med ud af landet. Og derfor har begge mine drenge fået sådan en fin Hawaii-skjorte, så nu håber jeg på en dejlig varm sommer :)


I går nåede jeg lige forbi Søstrene Grene og fik købt lidt småting til flere nye kreative projekter :)


God weekend :o)

2 kommentarer:

  1. Det kan være jeg bare skal komme i gang med det der husblas, så? Jeg tænker nemlig at det er super kompliceret, så har aldrig prøvet. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan tænkte jeg også, men så havde jeg succes min første gang, og det er gået godt siden :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...