tirsdag den 19. marts 2013

Stilhed

Der har været lidt stille på bloggen, og det skyldes til dels travlhed på jobbet, møder i grundejerforeningen/forældrerådet og til dels at mit hoved har været fyldt med en masse andet. Manden er blev nødt til at stoppe sin uddannelse (midlertidigt), og det betyder han er på dagpenge, men han har fundet et afløserjob, men det betyder, at han skal arbejde hver 3. weekend og pt. går meget hjemme i hverdagene. Dét skal vi lige vænne os til, og derudover er der lidt andre småting vi 'bøvler' lidt med.....

Jeg har stadig lyst til og masser af kreative ideer i hovedet, men tiden har ikke været så meget til at få dem ud. Men lidt fik jeg lavet i weekenden :) Bl.a. disse juletræer (ja, ja, årstiden er forkert, meeeeen vejret passer da..)


Inspirationen er her fra, det lille træ er i selvlysende perler, så det glæder jeg mig til at få op til jul.. hehe...

Jeg fik også bagt en masse kager sammen med Oliver. Det blev til chokolademuffins (med lidt chokoladestykker i) med jordbærglasur (flormelis, lidt vand og lidt af det 'gode' fra jordbærsyltetøj, det vil sige den del uden bær) samt nogle appelsinmuffins.


De blev alle pyntet med glimmer, for det hjælper da altid lidt på humøret :)

I går fik jeg syet det sidste tørklæde i en bestilling, og i aften håber jeg at få repareret to heldragter for min veninde, for så kan jeg køre forbi og aflevere dem i morgen, når Oliver og jeg skal til lægen (4 års undersøgelse inkl. vaccination samt min 2. HPV-vaccination). I morgen skal Oliver hjælpe Brian med at male væggene i vores køkken/alrum, og torsdag kommer min far og sætter min nye længe ventede Le Klint lampe op :) Mens drengene maler, skal jeg forhåbentlig sy, male og hækle, og så er det da også muligt jeg skal lave lidt påskeæg med de lækre produkter, jeg har fået tilsendt fra Odense Marcipan. Jov jov, jeg tæller ned til kl.15, for så er jeg på vej hjem fra arbejde og skal lige forbi til møde i børnehaven, men så står den på krea-hygge og samvær med mand og børn.

Og så lige et skønt snapshot af drengene i weekenden:


2 kommentarer:

  1. Ååh kender det alt for godt. Man kommer faktisk til et punkt, hvor man gerne vil have manden afsted, så man kan savne hinanden igen:)

    Håber det hele fslder på plads hos jer:)

    SvarSlet
  2. Lige præcis :) Men i dag maler han et par vægge sammen med Oliver, så tror de hygger sig..

    Tak :o)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...