torsdag den 25. april 2013

Skønne fridage

Jeg har nu haft to dejlige fridage for mig selv, og jeg har nået en masse ting herhjemme. Der er blevet ryddet op i kasserne med babytøj, og en pose er pakket til min gravide veninde Camilla. Så har jeg ryddet op i alle mine stoffer, og en STOR kasse er pakket og den skal sendes snarest til en som får mere glæde af disse rester end mig. Og så har jeg også nået noget af det sjovere :)

Først en bær-lagkage til min venindes lillesøster konfirmation:


Når min veninde Mille nu alligevel kom og hentede kagen, skyndte jeg mig at få syet den makeup pung, som hun har ønsket sig.



Så blev jeg færdig med en håndbold-sangskjuler, hvor konfirmandens hold er nykårede Sjællandsmestre, så alle 7 spillere har guldmedaljer om halsen. Konfirmanden spiller normalt i gule sko, så det har han også fået på her :)



Manden ringede hjem fra arbejde i går, og spurgte om jeg ikke lige kunne nå endnu en sangskjuler, og bare han kunne få den med på arbejde fredag!! Og det måtte gerne være en af dem med bryster. Til alt held havde jeg et par færdige trylledejsbryster og alle materialerne hjemme, så det lykkedes også at blive færdig med den. Skønt.

I morgen står den på kartoffellægning og andet køkkenhavearbejde hos mine forældre sammen med drengene. Og senere skal der bages kager, for på lørdag får jeg besøg af 4 über skønne piger (inkl. 2-3 børn), der lige som mig elsker kage OG elsker at være kreative - det bli'r en SKØN lang weekend :o)

2 kommentarer:

  1. Super flot sangskjuler og ikke mindst lækker kage. Tror jeg må hyre dig til at lave en skjuler, når min lillebror skal konfirmeres her om et år, altså hvis du har lyst. Rigtig god weekend Pia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. de var tilfredse med kagen, så min veninde spurgte om jeg ku lave en til næste uge, men blev desværre nødt til at sige nej grundet arbejdet (det tager så meget af ens fritid, ikk'? :)).. Jeg hjælper meget gerne :) Knus

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...