torsdag den 18. april 2013

Vuffelivov

Jeg har en hund med 4 poter, en på hver sit ben....

Jeg har lavet en sej lille gravhund, som skal bruges til en konfirmation i næste uge. Sangene skal ligge inden i maven på hunden. Moren havde fundet ideen her, og jeg har så lavet min egen version (Billedet er desværre blevet lidt mørkt, måske jeg kan nå at tage et nyt og lysere i eftermiddag).


I tirsdags var der en uofficiel 'Bag for en sag' i vores børneinstitution, hvor de indsamlede penge går til institutionen. Det er os i forældrerådet, som skal beslutte, hvad pengene skal bruges til. Der var en stor opbakning, så der var et STORT udvalg af kager. Og der var en masse kage i overskud, som børnehaven har spist og noget er også frosset ned til en anden god gang. Jeg havde selvfølgelig også bagt, og inspirationen til kagernes udseende er fra Bag for en sag hjemmesiden. Opskriften er en grøn bradepandekage, hvor jeg har farvet halvdelen grøn og bagt i en randform. Den anden halvdel er farvet lilla (desværre blev kagen ikke så lilla, men bare lidt grumset) og bagt i en springform. Herefter er kagerne skåret ud og pyntet med farvet glasur og krymmel.




2 kommentarer:

  1. Kære Pia

    WOW en flot sangskjuler du har lavet!!! Den er SÅ flot! Er der nogen som helst mulighed for, at du kan nå at lave sådan en gravhund-sangskjuler til på lørdag? Og hvad koster det? Hvis du overhovedet er interesseret i at lave en og sælge? Vi kan selv hente den - bor i Ballerup! Vi skal bruge den til min svigermors 70 års fødselsdag og hun ville blive så glad - den er virkelig flot!

    Mvh. Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille. Tak for de flotte ord. Jeg vil meget gerne hjælpe, og en hund koster 175 kr. Du må gerne sende mig en mail på p.lindehoej@gmail.com, så kan vi aftale nærmere. Kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...