onsdag den 19. juni 2013

CPH by sea

For lidt over en måned siden fik vi beskeden om at virksomheden, jeg arbejder i, bliver opløst og opslugt af modervirksomheden. Jeg skal derfor have ny chef og 4 nye kollegaer (og en af mine nuværende kollegaer), så i går lavede vi et lille afskedsarrangement med min nuværende afdeling. Først sejlede vi lidt rundt i 3 små motorbåde i Københavns havn, og det var jo FANTASTISK vejr :)


Vi gjorde et lille stop ved en roklub, og der holdt vi en lille østrigsk vinsmagning, da en af mine kollegaer importerer lidt østrigsk vin. Vi nød bare solen og vandet lidt, inden vi sejlede tilbage og tog hen og spiste hos Sticks'n'sushi på toppen af Tivoli hotellet. Vi sad udenfor og det var så smukt! Fantastisk udsigt, lækker mad og super godt selskab. Hold op vi spiste meget sushi og også lidt sticks, og så blev vi også fristet af dessertkortet! MUMS.


Hjemme igen kunne jeg lige nå at sy de sidst 3 syninger på dette lækre net/taske, som en mor i vuggestuen har bestilt. Det er min første gang med pipingbånd og jeg lavede det selv (2. gang blev det godt :))


I aften skal jeg bage to (nye) kager, som jeg giver min kollegaer i morgen, når jeg går på ferie :) Og mon ikke jeg når at vise jer kagerne, inden vi rejser sydpå? :)

2 kommentarer:

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...