tirsdag den 18. juni 2013

Genbrug #2

Normalt er jeg ikke særlig god eller heldig til det med loppefund, dog lykkedes det mig i sommers med den smukke krukke fra Hjorts keramik (Bornholm). I maj har jeg dog fundet lidt forskelligt genbrug på en Facebook side for borgere i/omkring Egedal Kommune. Jeg har købt et ekstra sæt regntøj til Oliver for sølle 25 kr og også dette shortssæt fra Katvig er kommet hjem.


Oliver manglede shorts til vores snarlige sommerferie i Italien, så jeg satte mig ved symaskinen, og lavede både mønster til shorts og knickers. Knickers er syet ud af mandens aflagte jeans og de har længe 'bare' manglet ribkanten. I weekenden fik jeg endelig taget mig sammen og fik syet de sidste detaljer, nemlig knaphuller så ribben fungerer som en løbegang til en anoraksnor, så bukserne kan bindes, hvis der er behov for det. Ideen er set her hos Lena.


Til sidst er knickers blevet pyntet lidt med strygestof, så de ikke var nær så kedelige :)



Jeg har gang i et andet genbrugsprojekt, men det tager noget længere tid, og da ferien står for døren, må I vente med at se det til en gang i juli :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...