søndag den 21. juli 2013

Langfredag

I fredags havde jeg nogle timer helt for mig selv inde i KBH. Jeg tog bussen fra arbejdet i Sydhavnen og kørte til Rantzausgade, hvor jeg langt om længe fik besøgt Jelena og hendes butik SejeDrenge. Vi har mødtes en gang før til CPH Moda i Bella Centret, så vi fik lige en god sludder om lidt af hvert :) Jeg fik også købt en lille ting, da jeg har tre veninder, som venter barn.

Vejret var jo skønt, så jeg gik fra Jelena og til Nørreport, hvor jeg både var i Panduro og i Stof2000. Jeg fik også besøgt Torvehallerne og min yndlingste-butik Østerlandsk Thehus.


Jeg fik stof til en flagranke, min yndlingste "Solskinste" og så nogle frysetørrede bær/frugter, som jeg vil bruge til macaroons. Herefter mødtes jeg med manden, og vi gik ud og spiste mad. Bagefter gik vi en laaang tur rundt i KBH. Vi kom bl.a. forbi dette sjove gadenavn:


Vi endte lidt som turister, da vi også kom forbi Amalienborg og Marmorkirken.



Vi sluttede aftenen med en stor is i Tivoli - det er nu skønt at være ude uden børn en gang i mellem :)


2 kommentarer:

  1. Det var SÅ hyggeligt at hilse på dig (igen) :-) Det er sjovt med blogs, for det var næsten, som om jeg kendte dig, på trods af at vi kun har hilst på hinanden kort til den messe for lang tid siden :-)
    Jeg håber, at de bliver glade for gaven, og så følger jeg videre med her i blog-land :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, man føler virkelig man kender hinanden, når man følger hinandens blogs :) Jeg er HELT sikker på de bliver glade for gaven :o)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...