fredag den 26. juli 2013

Sommerkreativitet

I denne uge har vi nydt solen, især tirsdag hvor vi holdt en fridag og tog på stranden. Den dag nåede jeg også at få plantet min rabarber ud i mit nye bed. Den står og keder sig og venter bare på selskab af de hindbær- og brombærplanter min kollega har lovet mig :)


Aftenerne har jeg dog nydt ved symaskinen. Så først blev disse to net færdige. Det stor-prikkede er til min veninde, som kan føde hvert øjeblik. Nettet har hun selv bedt om, og jeg er så i gang med en barselsgave til hendes lille dreng. Det blå net er en bestilling fra en bekendt, og skal bruges til hendes 1 måned gamle dreng. Storebroren fik dette net for en måneds tid siden.


Og i går blev jeg færdig med flere ting syet af et blåt Katvig dynebetræk. Nettet er det samme som herover, og så er det blevet til et hyndesæt til Trip Trap stolen (faktisk har jeg syet to ens sæt, men det andet er allerede afhentet) samt et par bukser, som skal bruges til en 2 års fødselsdag i morgen. Bukserne er syet efter Minikreas mønster og tilføjet mine egne lommer.


Og så har jeg fået ryddet lidt op i mine utallige teposer, og en STOR pose er nu klar til afsending til Helena i det smukke Århus. Der vil de blive til smukke tasker og punge :) Nu har jeg kun teposer i den store plastikkasse, men der er stadig til en del kort. Jeg savner faktisk at være kreativ med pap og papir, så i går gik jeg så småt i gang med en bunke kort. Og når gaven til i morgen er syet færdig, skal jeg helt sikkert videre med mine kort :)


God weekend :o)

2 kommentarer:

  1. Hold da fast Pia, hvor har du været produktiv bag symaskinen, og du kan tro jeg glæder mig til at modtage tebrevene. Og som kæmpe tak fordi du altid er så sød til at sende tebreve til mig, så kommer der også en lille pakke til dig her en af dagene.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg glæder mig MEGET til pakken. KNUS

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...