mandag den 12. august 2013

Housewarming gaver

I fredags kiggede min veninde Mille forbi, så jeg havde lige fået syet hendes to net/tasker færdige.


Ellers stod den mest på at få gaverne færdige til min bror og svigerindes housewarming lørdag eftermiddag. De ønskede sig en masse forskelligt til huset, men jeg fandt på noget til ønsket "overraskelser". Sidst vi var der, gyngede børnene på sansegyngen, og jeg synes, det så så ubehageligt ud på den bund af grove netmasker, så jeg syede lige en madras til gyngen. To halvcirkler af en madras og så et betræk med velcro (praktisk at kunne vaske det med små børn - og jeg kunne ikke lige overskue en 150 cm lynlås....)


Derudover fik de lidt lækkerier til køkkenet.


Kryddersalt, vanillesukker (lavet på rørsukker) og kardemommesirup.

Tror vi i den kommende weekend skal smage kardemommesiruppen på en stak af mandens pandekager - jeg tror det bliver MUMS :) 

Selvfølgelig var der også lige et kort til gaverne, og det var skønt at lege lidt med pap og papir igen, det er godt nok længe siden sidst... Inspirationen er fra Pinterest:


I går krea-kage-hyggede jeg med to skønne damer, og det kommer der nok et indlæg om senere i dag :)


4 kommentarer:

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...