tirsdag den 20. august 2013

Lidt kreativt

Weekenderne går bare hurtigt synes jeg, og hverdagene flyver også afsted med husligt arbejde, møder og fra i aften også sport/træning. Jeg synes ikke, jeg har så meget tid, som jeg gerne vil, til kreative sysler, men lidt når jeg da alligevel :o)

I weekenden fik jeg pyntet en skotøjsæske, så jeg kunne få ryddet op i en bunke broderegarn, jeg har fået af min mor. Papiret er fra Rema, og har længe ligget uåbnet i skabet.



På enden har jeg klippet en del af en foto-plastiklomme til, så jeg kan skiftet skiltet ud, hvis indholdet ændrer sig. Smart, ikke? :D

I søndags bagte manden pandekager til mig og mine tre veninder, og så fik jeg smagt min kardemommesirup. Jeg synes det var rigtig lækkert, så jeg skal helt sikkert prøve med flere sirup-opskrifter.


Jeg er også i gang med diverse fødselsdags- og barselsgaver til den kommende weekend, og i går fik jeg kreeret denne halskæde med forskellige røde perler. Jeg plejer at bruge en nylontråd, men denne gang er jeg kommet til at købe en elastisk nylontråd. Jeg var meget i tvivl om hvordan resultat ville blive, men jeg er faktisk blevet godt tilfreds, for halskæden er lidt mere 'livlig' end dem jeg tidligere har lavet. Jeg overvejer faktisk at lave en halskæde til mig selv :)


I aften begynder håndboldtræningen (puhaaa, kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst havde løbeskoene på.......) og i morgen aften er der møder :( Men på torsdag er der forhåbentlig tid til lidt krea, så alle gaverne kan blive færdige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...