torsdag den 31. oktober 2013

Mathias

Mathias er min lille krudtugle på 2 år. Han er fuldstændig lige så skøn som storebror, selvom de er vidt forskellige. Oliver er mere stille, mens der er meget mere gang i Mathias. En stor ting som gør dem forskellige, er at Mathias blev ramt af nyrebækkebetændelse, da han var blot 6 uger gammel. Det har beskadet hans ene nyre, og vi er derfor til kontroller indimellem. I går var vi til hele to undersøgelser, så vi tilbragte lidt over 5 timer på Herlev.. Mathias klarede det hele fint, og vi venter bare på svarene, som vi får på tirsdag. Mathias er på ingen måder mærket af hans dårlige nyre, og vores læge har også sagt, at vi ikke skal betragte ham som syg. Og det følger vi i høj grad, men det er svært når han skal igennem disse undersøgelser, eller når han bliver syg, er det svært ikke at bekymre sig om det er nyren...


Mathias ser Rasmus Klump, mens han får foretaget en renografi-undersøgelse

I går aftes så vi sæsonafslutningen på Rita på TV2 - har du set den serie? Vi synes, den er SKØN og vi håber på en 3. sæson :) Der var en halvstor rest ris tilbage fra aftensmaden, så det lavede vi om til klatkager og hyggede lidt ekstra foran tv'et :)


I aften står den på Zumba og forhåbentlig kan jeg lige nå at få syet et par busker færdig efter træningen :)

6 kommentarer:

  1. Stakkels lille fyr! Men godt at han ikke er påvirket af sygdommen!

    Jeg så også det sidste afsnit af RITA igår (og resten af sæsonen). Håber også på en ny sæson. Jeg synes den er ret hyggelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han brokkede sig ikke engang over at ligge der, men der var selvfølgelig også Rasmus Klump + han manglede stadig at sove til middag, selvom klokken var tæt på 3 :) Rita er bare god humør og fantastisk underholdning :) God aften. kh Pia

      Slet
  2. Puha det gør helt ondt i hjertet at se din lille søn ligge der med alle de slanger. Godt han er en stærk lille dreng med et par dejlige forældre.

    Ja serien Rita har også været en af mine yndlingsserier her i efteråret. Hun er nu ret underholdene hende Rita.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han har slet ingen slanger på sig, så det er billedet der snyder dig :) Han ligger på en gammaskanner (tror jeg) og ovenpå ligger en sæk/pude og stropperne derfra ligner slanger. Han er spændt løst fast for at han bliver liggende stille.. :) Ja, Rita er SÅ skøn og dejlig befriende :) Kh Pia

      Slet
  3. Hold op hvor er han en sej lille gut :) Er super han bliver kontrolleret, så I er sikre på det ikke er noget, der pludselig vil give ham problemer senere i livet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er super, de holder øje med ham. Er dog ret spændt på mødet på tirsdag, hvor vi får svar på undersøgelserne..

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...