tirsdag den 5. november 2013

Positiv...

I går spiste jeg hos en veninde på Nørrebro, og vi endte med at se den skønneste feel good film - A lot like love. Vi spiste amerikanske pandekager, sludrede og nød bare hinandens selskab. På vej hjem i toget kunne jeg bare mærke at jeg var fyldt op af positiv energi! Det var bare SÅ fedt, så da jeg kom hjem satte jeg mig og klippede stof i 2 timer ;)

I dag har vi så været på hospitalet med Mathias, og alle hans undersøgelser er gået fint. Hans ene nyre fungerer kun halvt, men den anden fungerer så som 1,5 nyre, så vi har ingen grund til bekymringer! SKØN besked at få :)

Resten af dagen har jeg nydt i min mors og drengenes selskab, og vi har spiste frokost og shoppet lidt. Hjemme igen, blev jeg nødt til lige at bage en portion cookies, for det er sørme alt for længe siden jeg har bagt. Jeg faldt over denne orange-chokolade til 10 kr i Netto, så jeg har kommet den i mine cookies i stedet for almindelig mørk chokolade. Opskriften finder du her. Jeg har lavet en halv portion og fik 21 cookies.


Da jeg her sidst på eftermiddagen ville sy morgendagens babyting færdig, ville min symaskine ikke skifte sting-type, så jeg kunne kun sy zigzag! ØV! Heldigvis skyndte min mand sig over og hente min mors symaskine, så jeg kunne få syet nogle ting i ligeud-sting. Og nu mangler jeg nogle gode råd:

- min symaskine er en billig model fra Coop (Linea), så kan det mon svare sig at få den repareret? Og hvor gør man det henne?

- Hvis ikke, hvilken symaskine skal jeg købe (eller ønske mig, når jeg fylder rundt til februar :))?

Hvilken symaskine har du? Og hvad kan du anbefale mig? Også gerne et godt sted at købe symaskiner i Nordsjælland/Storkøbenhavn :)

Jeg forsøger at holde mig positiv, selvom min mors maskine drillede mig lidt, så jeg blev nødt til at pille op. Men morgensdagens babyting er færdig og klar til fotografering, og faktisk kommer min kusine i morgen og så kan hun få den med hjem og vente på hendes lille baby vil ud senere på måneden :)



Nu vil jeg smage mine cookies, mens manden og jeg ser videre på vores CSI-dvd'er

14 kommentarer:

  1. Lyder super hyggeligt med venindebesøg:-) Jeg har bagt cookies med mine børn i dag - de blev super gode:-)

    SvarSlet
  2. Det var da den allerdejligste nyhed om Mathias' nyre :)
    Cookies med orange-chokolade lyder alt for lækkert, dem vil jeg prøve her i julen.

    Mht til symaskine har jeg slet ingen gode råd da min (som egentlig er min mors) er en Major. Et mærke som jeg slet ikke kender og den kan ikke ret meget andet end ligeud, zigzag og knaphuller.
    Selv har jeg luret på den her http://www.symaskine.dk/productSingle.php?product_id=500&category_id=5 i meget lang tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ser altså også fin ud. Jeg er også lidt hooked på en, som kan sy bogstaver, og det kan din også... Hmm, måske jeg skal ringe og snakke med dem ;)

      Slet
  3. Det lyder som en dejlig dag og god nyhed. Jeg har en select 3.0 (pfaff) god maskine og jeg kan kun anbefale at handle hos Kjærgaard symaskiner. De sender fragtfrit super service og ofte har du maskinen dagen efter. Jeg ringer altid til dem og forhører mig. De kan vejlede dig med maskine og giver ofte et godt tilbud eller smider lidt ekstra i din pakke hvis du ringer og taler med dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne-Sofie. Har også kigget meget på deres hjemmeside, og de har sørme meget at vælge imellem. Og så er det jo skønt at høre, at de har god service :) Må ringe til dem snart :)

      Slet
  4. • Herligt at få opladt batterierne i gode menneskers selskab!
    • Godt at høre I kan tage det roligt m.h.t. sønnen. :-)
    • Orangechokolade ... UHM! ... må vist en tur i Netto i morgen!
    • ... og cookies-opskriften er fluks kopieret, og skal afprøves! Tak for linket!
    • Er slet ikke ekspert i symaskiner ... men jeg er okay tilfreds med min egen - som jeg ikke lige kan huske navnet på.

    Det var hyggeligt at møde dig til blogtræffet i Køge! (Er du nået videre med dit juletræstæppe? :-))

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. ;) Nej, jeg er ikke kommet videre med juletræstæppet - må altså snart komme videre... :)

      Slet
  5. Lyder som en dejlig dag Pia og godt at høre, at Mathias tal var fine.
    Jeg har selv en pfaff 2006 og den er jeg personligt utrolig glad for. Den er elektronisk så den kan både sy automatisk knaphul, sy bogstaver og et hav af dekorationssømme, så den vil jeg som sagt varmt anbefale.

    Synes ikke du skal få din Linea repareret, tror simpelthen ikke det kan svares.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke lige finde din Pfaff, men har selv forelsket mig lidt i en Pfaff Ambition 1.0.

      Slet
  6. Jeg har en brother anaversy. den er rigtig god. Ellers kan min svigermor også anbefale pfaff. Der er et sted i Hillerød, hvor man får super service. Kan selvfølgelig ikke huske hvad det hedder. Men un dersøgerlige når jeg kommer hjem.
    Knus

    SvarSlet
  7. Jeg kan også varmt varmt anbefale pfaffs select serie -jeg har også en 3.0. Af forretning kan jeg anbefale storkøbenhavns symaskinecenter www.symaskinecenter.dk - der kan du købe dem til internetpris (uden service) eller give lidt mere og få service med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhh, jeg er også hovedkuls forelsket i Pfaff, så prøver at få sparet penge sammen hurtigst muligt ;) Dejligt med flere råd om butikker ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...