mandag den 9. december 2013

Jeg er Pfaff

I sidste uge modtog jeg mine nye symaskine, som jeg har købt hos Kjærgaard. De har et godt ry her i blogland, og det kor kan jeg godt tilslutte mig! Hurtig levering, god service og gode betalingsvilkår. Og min nye maskine er en Pfaff Ambition 1.0, og de par timer jeg nåede at sy på den i går, er lovende! Dog er jeg i tvivl om hvilken type sting, jeg skal bruge til jersey. På min gamle maskine var der en 'lige-ud'-stræksøm, mens alle stræk-sømme på Pfaff'en er zigzag. Hvilke sting bruger du?


I dag har jeg været i Lübeck med en veninde. Det var bare ren hygge og lidt shopping. Og lige inden vi nåede julemarkedet, faldt mine øjne på et stort Pfaff-skilt, og sørme om det ikke var en stof- og symaskinebutik? Jeg faldt med det samme for dette skønne jersey, som jeg tænker skal være bodyer/undertrøjer til drengene :)


Jeg fik også købt min morfars yndlingsduft, som ikke kan fåes i Danmark. Og det i midten er svært at se på billedet, men det er en rørtang i massiv chokolade. Min morfar er nemlig gammel smed og VVS'er.

På julemarkedet smagte jeg Roiboos te med marcipan og også en mint-flødebolle, og det tror jeg altså, jeg selv skal prøve at lave en dag :)




2 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye symaskine, jeg købte selv en pfaff Ambition 1,5 i august ved Kjærgaard symaskine i Hjørring og er meget glad for den.
    Jeg syer næsten aldrig i jersey så kan desværre ikke hjælpe dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg håber nogle andre kan hjælpe, og ellers må jeg prøve mig lidt frem.. Kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...