lørdag den 22. marts 2014

Copycat #1

Christina holder Copycat-måned, og jeg har da lidt jeg kan fremvise :)

Til jul lavede (min far og) jeg en Ferm Living lookalike lysestage, dog kun til 2 lys. Billeder og link til DIY kan findes her.

I morgen får vi hele familien til boller og kage, for Oliver fylder 5 år lige om lidt :) Da jeg skal til KÆMPE firmafest i dag, og først kommer hjem kl bæææ, har jeg forberedt det meste af kagerne i dag, og bollerne bliver delvis nogle koldhævede. Og forleden faldt jeg over en ny opskrift hos Agnethe, og dem har jeg lavet mine egen version af, så de er testet, inden jeg serverer dem for familien :)

25 g gær
4,5 dl lunken vand
lidt salt og lidt olie (på slump :))
200 g fuldskornshvedemel
150 g grahamsmel
ca. 350 g hvedemel
1 revet æble
50 g solsikkekerner

Gæren røres ud i vandet, og olie, salt og æblet tilsættes. De to grove typer mel røres første i, og tilsidst den mængde hvedemel, så dejen er samlet og let klistret. Hæver i køleskab natten over. Dejen rulles ud i 1,5-2 cm tykkelse og skæres i tern. Efterhæver en halv times tid og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.


Er man en copycat, hvis det er sig selv man kopierer? :) Men jeg har lavet endnu et par natbukser med lomme til Mathias, denne gang i sort med stjerner :) Han har kredset om mig hele morgenen, da han fandt ud af hvad jeg havde gang i, så mon ikke han bliver glad for dem, når han kommer hjem og ser dem ligge færdige? :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...