onsdag den 12. marts 2014

Solskin

Der er solskin i mit sind :)

I går morges tog jeg toget til Århus, og jeg endt med at sidde midt i en 10.klasse, som var på vej på lejr. De var noget så underholdende at sidde hos :) De blev samlet i grupper og skulle lave noget skolearbejde, og de var noget forundrede over at lærerne bad dem sætte byer på danmarkskortet - det var SÅ sjovt at høre de tre omkring mig diskutere, hvor de forskellige byer lå :) Jeg kom til at hjælpe dem med Roskilde, men ellers sad jeg bare og smilede og læste i min bog :)

Jeg var færdig med arbejdet kl. 15, så kl. 15.30 mødtes jeg med Helena. Vi har mødtes og hilst på hinanden før, men dette var vores første rigtige møde. Vi købte kaffe/chai i Baresso, og så stod vi ellers bare og snakkede og snakkede og snakkede i solen :) Det var SÅ hyggeligt, og det skal helt sikkert gentages!

Sidst på eftermiddagen tog jeg hjem til min veninde Trine, hvor vi to bare hyggede alene. Hun fortalte, at kæresten skulle i gang med at læse, så de blev nødt til at flytte. Så der kommer virkelig til at ske en masse spændende hos dem. Der sker altså også virkelig meget i venindeflokken, to er gravide og to har ENDELIG fået solgt deres lejligheder, og nu skal der så kigges på hus :) Bli'r så spændende at følge med i.

I dag har jeg lige nået at lave 20 romkugler til min far, som har fødselsdag i morgen. Så hans kollegaer skal da forkæles med romkugler :)


Heldigvis blev der et par stykker for meget, så manden og jeg kunne lige smage :) Nu vil jeg skynde mig og nyde lidt tid ved symaskinen, inden jeg skal i seng og indhente lidt af den fortabte skønhedssøvn fra i går :)

6 kommentarer:

  1. Tusind tak for en rigtig hyggelig eftermiddag i solskinnet, og ja det må da helt sikkert gentages.

    Og endnu engang dejligt med endnu en omgang tebreve til nye fletteprojekter :-)

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det hyggeligt. Og så er jeg misundelig på din fars kolleger - jeg er vild med romkugler:-) Tillykke med din far.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var super hyggeligt :) Jeg er også selv helt vild med romkugler, og tak :) Kh Pia

      Slet
  3. De ser lækre ud og dejligt med venindehygge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De var også lækre, og hygge med veninder er jo altid godt :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...