onsdag den 18. juni 2014

1. del af sommerferien....

Jeg har været stille de sidste par uger, og det er fordi vi har holdt tidlig sommerferie i år. Vi har tilbragt 14 skønne dage i Bibione ved den italienske adriaterhavskyst. Der er en kæmpe sandstrand med lækkert vand, og vi boede på en ret så stor campingplads med et væld af pools. Dvs. vi har bare slappet af og hygget i hele 14 dage, og det var bare fantastisk at nyde sin familie i så lang tid uden afbrydelser.

Min lille fjollegøj Mathias :)

Vi var ude og spise på vores sidste aften, som tilfældigvis var vores 11 årsdag <3

De 11 år blev også fejret med store isdesserter :)

Den største attraktion i Bibione, var uden tvivl vores folde-sammen-trækvogn med vores to lyshårede drenge :) Der blev peget, 'nååå'-et og sagt "bellisima" en del gange på vores gåture med drengene - især når de som her havde ens skjorter på

Vi kom hjem i søndags, og det eneste jeg havde lyst til var bare grillet laks. Heldigvis fandt jeg en stor frossen ørred i Rema, og fik lagt en let mousserende hvidvin på køl, og så fik vi ellers afsluttet ferien på fornemmeste vis hjemme i haven.

Jeg har savnet det kreative, så jeg er nu fuld af nye/gode ideer, og jeg har allerede klippet til en del projekter. Afhængig af hvordan min kage-bagning i aften går, håber jeg på tid ved symaskinen :)

Og 2. del af sommerferien er jo om kun 5,5 uge :)

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare skønt ud. Kan godt forestille mig at der har været kig på jeres skønne drenge. Smart vogn forøvrigt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. det var også bare skønt, og især drengene :P Ja, vognen er super smart, den fylder lidt mindre end en weekendseng, begge drenge kan sidde i den, og den yngste kan ligge og sove til middag i den - totalt win-win :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...