søndag den 22. juni 2014

Trætte ben

Denne weekend har stået i køkkenets tegn, så mine ben er godt trætte af at stå op en stor del af weekenden. Fredag lavede jeg min morfars gave færdig. Da min mormor i april fik denne lækkerbidsken, fik jeg tallerknen retur, for som min morfar sagde "så kan du bruge den til min gave". Han er (lige som jeg) vild med appelsin og pebermynte, så det var de smage jeg tog udgangspunkt i. Det blev til cookies med mint (jeg brugte Marabou Mint), 2 slags macarons og så en lille portion orange curd (resten fra macarons).


Macarons er bagt efter Chocolat's opskrift.

I appelsinen er der orangecurd (lemoncurd opskrift, men kun 50g sukker)
I minten er der mintsmørcreme (uden mynteblade).
I begge er der chokoganache (100 g chokolade og 50 g fløde)

I fredags nævnte jeg at min morfar fyldte 69 år, og JA det er mega ungt! Ham og min mormor var kun 17 år, da de fik min mor, og så var min mor kun 21 år, da hun fik min bror og jeg. Så de blev bedsteforældre som 38årige, og I kan også tror der bliver gloet, når mine unger kalder dem for Oldemor og Oldefar :)

I går havde Oliver en legeaftale, og imens samlede Mathias og jeg hyldeblomster. Vi har lavet hyldeblomstsaft, men også en version med rabarber (der kommer billeder og opskrifter i næste uge). Derudover har jeg også brugt en stor del af weekenden på at lave to lagkager til en håndboldveninde, men jeg tror jeg hellere vil lave et særskilt indlæg med mousser og links til opskrifterne :)

Jeg har også fået syet lidt, og det er bl.a. blevet til denne sengerand. Den er syet i 360 cm svarende til en almindelig tremmeseng, men ønsket var 420 cm, så denne er til salg for 320 kr. :)

Mathias og jeg var også i haven og rode lidt, dvs. jeg ordnede lidt ukrudt og fik styr på roserne, mens Mathias bagte sandkager :)

Den kommende uge ser heldigvis ret tom ud, så det ser ud til jeg kan få gjort et stort indhug i stofbunkerne herhjemme. 
Har du (kreative) planer for den kommende uge?



2 kommentarer:

  1. Sikke da en produktiv weekend :) Tillykke med morfar. Her skal denne uge bruges på min mormor og morfar. De har nemlig guldbryllup og min mormor blir faktisk 70 til jul. Jeg blir 30 i efteråret og mor 50. Så de har også været tidligt ude ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D Ej, hvor hyggeligt :) Mine bedsteforældre har guldbryllup om 2,5 år :) Sjovt at der lige er 20 år mellem jer alle :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...