tirsdag den 5. august 2014

Princess to be

I den forgangne uge var vi et par dage på Bornholm. Vejret var godt, især da regnen onsdag aften tog lidt af den kvælende fugtige varme. Oliver var en smule kuldret efter 4 dage hos farmor og farfar, hvor der har været aktivitet fra morgen til aften. Han var derfor træt og overstimuleret, så han havde svært ved at falde ned, og det smittede af på Mathias. Derfor var det to knap så velopdragne unger vi drog på ture med, men sådan er det jo med børn - det ene øjeblik er de engle, det næste små djævle - men jeg elsker dem nu alligevel :)

Her et dejligt smil - kort efter surmul og brok

Mathias med hovedet smurt ind i farmors softice

Vi var en tur på Hammershus, og der var Oliver ret fascineret over de håndværkere, der går og renoverer den gamle ruin. Vi fortalte ham, at han jo kunne blive murer og bygge et hus til os. Den 5årige purk fortæller så: "Jeg vil bygge et slot til jer, mor, for så kan du være prinsesse! Far, du kan være konge og bestemme det hele. Lillebror kan være... hmmm (tænkepause)... Lillebror vil være tjener!"

Indtil jeg skal være prinsesse engang i fremtiden, bruger jeg som altid en del tid ved symaskinen, så efter vores ferie har jeg fået færdiggjort et par ting:

Babynest til min veninde Maiken

Ranglan bluse (ottobre) til min fætter i str. 122
Stof fra www.stofogko.dk

Frugtpose til Mathias, og så mangler jeg lige at få sat navn på den blå til Oliver 

Jeg har massevis af syprojekter i gang, og i weekenden skal jeg i gang med et betræk til min venindes voksipose, for nu varer det ikke længe før den lille prinsesse ser dagens lys :) Jeg er altid lidt ængstelig, når jeg går i gang med sådan et stort projekt, men nu er det 3. gang, og det er jo gået fint de første 2 gange, så mon ikke det også lykkes denne gang? :)

2 kommentarer:

  1. He. Knapt så velopdragne banditter kender vi vel alle.
    Synes det er så fint med slottet - prinsesse, konge, tjener og .... bygherre?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en skøn logik fra en 5årig :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...