tirsdag den 30. september 2014

Mathias 3 år - menuen

I lørdags have vi familien på besøg for at fejre Mathias' 3års fødselsdag, og det var til eftermiddagskaffe med boller og kage.

Fredag aften lavede jeg dejen til mine yndlingsboller, og så bagte jeg Mette Blomsterbergs napoleonshatte (blev inspireret i DR's Store bagedyst :)) De smagte bare rigtig godt, men i den bog jeg har med opskriften i, er der ikke nok kransekagemasse, men det ser ud til Femina har en tilpasset opskrift :)



Lagkagen er med mine sædvanlige bunde m. mandler og appelsin, chokoladecreme (200 g mørk chokolade og ½ liter fløde), bananer i det ene lag og blåbær i det andet. Mathias ville gerne have en rød lagkage ligesom hans seng (bortset fra at hans seng er hvid, og jeg har endnu ikke forstået hvad han mener, men en rød kage fik han :)).

Bagerst er mine boller med smør, og forrest er der daddelkugler, hvor jeg freestylede lidt ud fra to googlede opskrifter:

20 tørrede dadler lægges i blød i lidt kogende vand, bare 5-10 min (vandet hældes fra og skal ikke bruges)
2 spsk kokosolie
4 spsk kakao
60 g. kokos
80 g mandler/nødder

Det hele blendes sammen, massen formes til små kugler og trilles i kokos - min 6-årige fætter var VILD med dem, så skal vist have sendt opskriften til min moster :) Både min mand og jeg var også ret vilde med dem, hvilket er godt, for vi trænger vist til et sundere alternativ til vores søde tand :D

Mathias var VILD med lagkagen :)

2 kommentarer:

  1. Lyder som en god dag, og hvor er den røde lagkage bare flot! Er behørligt imponeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. det var en dejlig dag, og Mathias var godt tilfreds med lagkagen :o)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...