mandag den 1. september 2014

MOR

I denne weekend har jeg hygget max med min mor <3 Total skønt :)

Min mand skulle til polterabend hele lørdag, så jeg valgte at tage i zoo med ungerne. Eftersom min far også skulle med til min brors polterabend, var min mor alene hjemme, så hun spurgte om hun måtte komme med i zoo.

Tiden fløj bare afsted, og først kl. 18.15 stod vi af toget! Ungerne og jeg købte pizza med hjem (jeg havde lovet dem hjemmelavet pizza, men det kunne vi jo ikke nå), og vi tillod os at spise pizzaen i stuen foran tv'et og det optagede Disney Sjov.


Søndag tog min mor og jeg en smuttur i City2 og Ikea, vi manglede begge et par småting, og da min far tog på kursus og min mor igen var alene hjemme, passede det jo fint. Vi overlod ungerne til min mand og sagde vi bare lige var væk et par timer - hmm, det var planen, men det er jo umuligt!!! Selvom der ikke er meget tilbage i City2, fløj tiden bare afsted. Og Ikea var prop-fyldt, og selvom vi kun kiggede på de par småting vi manglede, var vi først hjemme 4,5 time senere (heraf er nok ca. 1 time transport). Men vi hyggede os og min mor forkælede mig med en ny kjole :)

I aften begynder min mor og jeg til "Puls og styrke" i den lokale gymnastikforening, jeg kalder det dog "mor-barn-gymnastik" :) Ej, det bliver godt at komme i gang med lidt motion igen, har godt nok været doven OG prioriteret symaskinen højere de sidste par uger. Og så er det også dejligt med en fast ugentlig aftale med min mor, så kan vi lige få snakket/sludret, mens vi bader efter træningen.

Selvom weekenden har stået på en masse hygge med min mor og drengene, har jeg også fundet tid til kreativiteten, og da jeg er god til at gå i gang med MANGE ting på en gang, prøver jeg nu at få gjort noget færdigt, før jeg går i gang med mere. Og i weekenden blev et par Trip Trap hynder, en barnevognspude, min venindes babynest og lidt bryllupskort færdige:


Er du god til at færdiggøre dine ting en af gangen, eller er du som jeg i gang med 100vis af ting på én gang? :)

2 kommentarer:

  1. Jo har 2 baljer med ufo'er. Har faktisk måtte lave en list over dem så jeg ved hvad der er i baljerne. Jeg laver, fra tid til anden, et af dem færdig der er bare ofte lige noget vi mangler som er vigtigere eller mere spændende at lave ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre, jeg ikke er den eneste med ufærdige bunker :) Jeg prøver at blive færdig, og prøver igen og igen og sige til mig selv, at jeg bør gøre noget færdigt, før jeg begynder på noget nyt, men det fungerer ikke rigtig for mig.... kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...