torsdag den 18. september 2014

Travlhed og stilhed

For et par uger siden havde jeg nærmest intet at lave på arbejdet, så jeg kedede mig (og læste lidt blogs), men det har i høj grad ændret sig, så jeg har masser at lave (og bloglovin' siger pt. 279 ulæste indlæg......). Samtidig er hverdagen rigtig kommet i gang, og det skyldes at nu er min træning begyndt igen. Hver mandag aften er jeg til 'Puls og styrke' i den lokale gymnastikklub sammen med min mor, og så er håndboldtræningen i gang igen. Og denne sæson bliver helt speciel - sidste år rykkede mit hold op i Serie 1 (6. bedste række i DK), men vores 1.-2. holds trup mangler spillere, så hele mit hold er rykket op som 2. hold og skal nu spille i 3. division (4. bedste række)!! Det bliver hårdt, men hold op nogle gode træninger - dét har jeg i høj grad savnet de sidste par år. Men det betyder at minimum to aftener om ugen går til motion (hvilket jo kun er sundt og godt), men det betyder mindre tid til det kreative :(

Lige nu sidder jeg i lyntoget hjem til Sjælland. Jeg har siden i går været i Århus og arbejde (og besøge min gode veninde Trine), og hvis jeg ellers kan få nettet til at opdatere mine store Excel ark, så har jeg weekend, når jeg kl 18.07 lander i Høje Taastrup. Det bliver nemlig en helt speciel weekend, for en af mine allerbedste veninder fra håndbold skal giftes! Hun skal ikke giftes med hvem som helst, nææ nej, hun skal giftes med MIN bror :) Jeg er mega bagud med alle mulige praktisk småting som skal være klar på lørdag, men så er det jo godt jeg har fri i morgen (skal godt nok også lige gøre brød og kringle klar til søndag morgen og muligvis hjælpe med anden klargøring), men er sikker på jeg når det.

Jeg er ved at være 'mæt' af at sy sengerande, slange og barnevognspuder, så jeg overvejer kraftigt at lukke lidt ned for bestillinger. Jeg savner nemlig tid til at sy til mig selv og mine drenge, og med de overvældende mangler henvendelser jeg har haft her i sommer, trænger jeg også til at slappe lidt af foran tv'et sammen med med manden :) 

Her er nogle af de seneste færdiggjorte projekter fra symaskinen:

Vanilla ammepudebetræk med blonde

To slanger

Babynest

To sengerande

3 barnevognspuder

To sengerande mere :)

Håber du får en god og skøn weekend :o)

4 kommentarer:

  1. Ønsker dig en super dejlig weekend med bryllup og det hele, en skam vi ik lige kunne ses, nu du var i Aarhus, men du havde sikker travlt med at skulle arbejde. ;-) Er det mon en hjemmesyet kjole du skal have på til brylluppet ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænkte godt på dig, da jeg var derovre, men det passede bare lige ikke ind denne gang :( Jeg ville ønske det var en hjemmesyet kjole, men havde simpelthen ikke tiden til det, desværre :( Men det var en helt igennem fantastisk dag. Kh Pia

      Slet
  2. sikke nogle skønne ting du har syet.. men jeg forstår godt at du overvejer at lukke ned for bestillinger.. jeg ville slet ikke kunne holde til det, jeg ville savne alt for meget at sy til mig selv og mine.. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda. Ja, glæder mig også til at få syet mere til mig selv, og alle børnene i familien/omgangskredsen :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...