onsdag den 26. februar 2014

Et skridt nærmere

Jeg er næsten færdig med Olivers kostume til fastelavn, jeg mangler kun to snore, men jeg skal lige måle med ham i kostumet, så det bliver en af de kommende dage :)

Et lækkert lilla sæt hynder til trip trap stolen er færdigt og klar til at blive sendt i morgen: 


Og så er fondant pynten til på lørdag klaret :






tirsdag den 25. februar 2014

Mangler tid

Ihh, hvor tiden altså bare flyver afsted for tiden! Synes slet ikke jeg når en brøkdel af det jeg gerne vil - men jeg/vi har nok også gang i lidt for mange projekter for tiden! Vi er i gang med at male og istandsætte begge børneværelser og vores stue, og derfor skal der bl.a. også syes nogle puder til begge drenge. Oven i det, så er det jo fastelavn på søndag/mandag, og der mangler jeg sørme lige to kostumer (begynder at blive bare lidt presset/stresset....) Jeg er også så heldig at have fået en håndfuld bestillinger på barnevognspuder og trip trap hynder, og jeg er virkelig taknemmelig, men lige nu er tiden lidt presset. Og i morgen skal jeg i gang med nogle kageforberedelser, for på lørdag kommer mine veninder og fejre mig til frokost og kagebord :)

Lidt er dog blevet færdigt i sidste uge, nemlig to sæt hynder til trip trap stolen.


Jeg håber snart at få tid til:

  • Jeg ville rigtig gerne have deltaget i "Sy til mig selv", men stoffet ligger stadig bare, og jeg mangler stadig at finde ud af om det skal være en kjole eller en bluse.
  • At komme i gang med MIT store turkise patchworktæppe (men først skal jeg blive færdig med det store lilla tæppe til min veninde)
  • Få lavet mønster til hynde til Babydan højstolen
  • Har masser af ideer til børne/babytøj, som jeg gerne vil afprøve
Og så lige en smuk solopgang i morges:



I aften står den på håndboldkamp (det der motion skulle vist være sundt :)), men i morgen håber jeg på at nå lidt sy-tid, når kage-klargøringen er klaret :) Mangler du også tid til at nå alt det du gerne vil? :o)

søndag den 23. februar 2014

LCHF uge 8

Jeg manglede inspiration til vores madplan, så jeg har lånt bogen Naturlig & nærende - LCHF: 6 ugers menuer med vægttab og bedre helbred (af Klara Desser) på biblioteket, og i den forgangne uge har jeg/vi spist:

Søndag: Tærte (lavet på mandelmel) med laks og spinat og bønner med feta og løg



Mandag: Oksekødsboller i tomatsauce med squash-spaghetti

Tirsdag: thaisuppe (lidt for stærk, og først bagefter kom jeg i tanke om de lime, som skulle have været i....)


Onsdag: farsbrød med svampesauce og salat (mærkelig sauce med creme fraiche, som skilte...)

Torsdag: kylling med stuvet spinat


Fredag: sammenkogt ret med blomkålsmos (med lidt gulerødder i)

Lørdag: vi prøvede igen thai-suppen, men med al den lime blev den for sur. Jeg må snart prøve at tilpasse den vores smagsløg og så kommer min version nok her på bloggen.

Til frokost har jeg spist stenalderbrød eller rester fra aftensmaden, men jeg har på ingen måde levet sundt, for der er da røget en eller faktisk to fastelavnsboller ned i ugens løb :)


Men det var godt med noget ny inspiration til maden ;) 

Nu vil jeg hygge med endnu et afsnit af Greys hvide verden, mens jeg laver nogle flere af de invitationer, som jeg er i gang med :)

Ugens gang

Hold op denne uge har budt på mange nye mennesker og oplevelser, og den ene dag har bare taget den anden. Det er hovedsagelig arbejdsmæssigt at der er sket så meget, og herhjemme har hverdagen bare taget tid.

Ugen begyndte med en gigant stor mobilregning (mit arbejde betaler....), og den var altså astronomisk høj. Jeg har haft betalt mobil i knap 6 år, så jeg har ingen ide om hvor meget jeg bruger. Når regningen er STOR ryger den til vores koncerndirektør, som så viste den til min chef, som så spurgte mig... Det viste sig så at jeg har et abonnement UDEN data!!! Og derfor betalte jeg (eller mit arbejde betalte til sig selv....) 8kr/MB og det er sgu dyrt! Men nu er der styr på det, og den lille klump i maven forsvandt med det samme..

Mandag var også dagen, hvor jeg fik ny chef. Før var jeg/min gruppe direkte under vores CFO (finans direktør), men nu er der kommet en chef ind imellem. Han virker super god, og flere af mine kollegaer kender ham og siger kun godt om ham. Torsdag fik vi så at vide, at min CFO skifter job og vi derfor skal have ny CFO. Så den kommende tid bliver spændende (og nok lidt hektisk med to nye chefer).

Herhjemme er vi i gang med at male drengenes værelser, og i løbet af ugen skal vi i gang med stuen (hey! Et rim - det må være fordi jeg lige har læst Halfdans ABC for Oliver :))

Dog har jeg fået syet lidt, i går kom en håndboldveninde forbi efter denne barnevognspude:



søndag den 16. februar 2014

Søndags-sysler

Når manden er på arbejde i weekenden, er det altid lidt begrænset, hvor meget kreativt jeg kan nå. Sådan en søndag har det været, men jeg har faktisk nået en del. Jeg har leget med trylledej, men drengene gad det ikke rigtig, men jeg kom et stort skridt videre med en af mine sangskjulere. Jeg har også fået syet lidt, og en enkelt ting er blevet færdig. Det er en strop til trip trap stolen:


Eftersom portvin ikke kan holde sig længe, har jeg allerede nu lavet årets portion af gløgg ekstrakt


Og så har jeg udstanset en del af de 420 små hjerter, som skal bruges til en masse kort


Hvad har du brugt din søndag på?



lørdag den 15. februar 2014

Hygge-lørdag

I dag har bare været en hyggedag, hvor vi har leget med perler, modellervoks og puslespil. Vi nåede også at cykle over til mine forældre, og det var Olivers første lange tur på cyklen. Der er ca 3 km hver vej, og det gik ok, pånær op af bakkerne. Hjemme igen bagte jeg franskbrød, stenalderbrød og frøsnappere. MUMS!


Jeg har også fået syet videre på en masse projekter, og mine bøtte med knappenåle er fuld igen, så i morgen kan jeg igen 'nåle' videre på mine syprojekter :) jeg har også malet to skotøjsæsker til to bestilte sangskjulere - jeg var heldig at få tomme æsker hos en lokal skobutik i går:



fredag den 14. februar 2014

Kærlighed bør deles

Jeg havde en del muffins til overs fra min fødselsdagsfest i lørdags, og med lidt kakao, æblemos og nogle essenser, fik jeg æltet mig frem til til en lidt blød romkugledej. Den trykkede jeg i en 1,5-2 cm tykkelse og stak så hjerter ud med en udstikker. Og så ville jeg overtrække med røde candy melts fra Wilton, men det blev bare ikke rigtig flydende! Nå, men jeg havde heldigvis mørk chokolade på lager, og så blev det til disse 'slikpinde' med små sukkerhjerter på. Perfekt til i dag, hvis man fejrer det.


Hos os er det bare en helt almindelig fredag, så den står på hygge og Disney Sjov med ungerne :)

torsdag den 13. februar 2014

Endnu et sæt trip trap puder

Endnu en bestilling på trip trap hynder er kørt gennem maskinen, og denne gang har jeg syet en pæn pyntestikling på ryg-hynden. Og jeg er virkelig godt tilfreds! ;)


Jeg har i dag været ude og købe den skænk, som jeg har ønsket mig i 1,5 år, og nu glæder jeg mig til at få malet stuen, så jeg kan gen-indrette vores stue :) På vej hjem kørte vi lige forbi Stof&stil for at hente lidt forsyninger :) lidt ekstra faldt ned i vognen, denne gang et blusemønster til mig selv og et stykke fløjl fra restebunken og det skal blive til bukser til en eller begge drenge. 






tirsdag den 11. februar 2014

Tilbage til hverdagen

Al fødselsdagsfejringen er slut og nu er det tilbage til hverdagen, og dermed også mere tid til symaskinen. Bunken med klippede projekter er vokset, så nu skal der altså nogle projekter igennem symaskinen :)


Først blev en undertrøje til Oliver færdig. Den er lidt for stor, men der skal helt sikkert syes flere :)


Han er små-sur og ser derfor lidt betuttet ud her :)


En kop af en af mine yndlingsteer i et af mine fine nye krus - i love it :)


Jeg var lige en tur i Stof2000, og jeg kunne ikke lade dette jersey ligge. Min tanke var bluser til drengene, men nu tænker jeg ranglan-bluse til mig selv :) kender du et godt mønster, så smid en kommentar eller en mail :) tak :)








mandag den 10. februar 2014

Fødselsdag #4

Igen i dag er jeg blevet fejret. Både af mine elskede drenge og af kollegerne :) 



Blomster fra arbejdet i mine to bloomingville vaser fra min svoger og svigerinde. 


Orkide fra min brors svoger og svigerinde - SÅ sødt af dem at tænke på mig :)



Blomst fra min brors svigerforældre, bog, neglelak, øjenskygge og ugle fra Kina fra min gode veninde, megamussel krus fra min faster, kusiner og deres mænd & børn. Gavekort til change og øjenskygge+neglelak fra min bror og svigerinde. Samt gavekort/penge fra mine forældre, bedsteforældre og svigerforældre, og der er nok til mit største ønske - yeah!!! Og derfor har manden og drengene givet mig til renovering af stuen og et par ildfaste fade (jeg har fået smadret to inden for kort tid!) :) virkelig skønne gaver!! (Og nu er det slut med fødselsdagsindlæg, og i gang med nogle krea-indlæg! :))







søndag den 9. februar 2014

Fødselsdag #3

Jeg føler mig overvældet og lykkelig! Jeg havde den skønneste aften i går! Min familie og min bedste veninde (samt min brors svigerfamilie) fejrede mig (og min bror) i går. Det var lækker mad, godt selskab og så havde jeg jo sørget for et stort kagebord, hvor der blev spist overraskende meget :)


Hindbærsnitter fra Blomsterberg, sukkerfrie romkugler (lavet af en rest sukkerfri kage), appelsincupcakes, gulerodscupcakes, brombærmuffins, cookies, chokoladekage og brownie-cheesecake med hindbærmouuse!!

På et tidspunkt måtte jeg fælde en lille tåre! Min store dreng fik hjælp af min svigerinde til at slå på sit glas, rejste sig stolt op (og så svigtede modet lidt) og hviskede så "tillykke mor". Det var bare SÅ sødt og omsorgsfuldt, at jeg faktisk også sidder med lidt våde øjne, mens jeg skriver det :)

Alt i alt en SKØN fest :)

lørdag den 8. februar 2014

Fødselsdag #2

I aften går det løs, vi blir knap 60 til at fejre min bror og mig. Og jeg har netop fået lavet et hæklet fødselsdagskort til min bror. Og så fik jeg langt om længe brugt Rema-stoffet til to tørklæder - et til mig og et til min svigerinde som fyldte rundt i torsdags. Og så et par fimo-øreringe til mig i aften, og nu er det vist tid til et bad og påklædning og alt det der :)


onsdag den 5. februar 2014

Fødselsdag #1

Nu er forberedelserne til min brors og min fødselsdagsfest på lørdag i gang! I går fik jeg købt gaven til ham, og hele aftenen (som i 3,5-4 timer) bagte jeg cookies - MANGE cookies! Jeg fulgte min sædvanlige opskrift, og de bliver altså virkelig gode!

Der blev 94 ud af en dobbeltportion, og de 80 er pakket væk til lørdag :)


På fredag har jeg fri og skal bage resten af kagerne, og så mangler jeg at lave 'menukort' til kagerne og et fødselsdagskort til brormanden, men der er jo heldigvis et par dage endnu :)

lørdag den 1. februar 2014

Heldige mig #2

Jeg føler mig heldig! Igen i dag! Manden har været på job, så jeg tog børnene med i bussen og besøgte mine bedsteforældre, som bor i den modsatte ende af byen. Ungerne ELSKER at køre i bus, og vi savnede olderne, så totalt win-win :) Oliver fik hurtigt hevet oldemor med ud og bygge hele 3 snemænd, og så fik han en tur på min mors gamle gyngehest :)


og så kom vi til at snakke om en gammel gyngestol (som jeg håbede at få fingre i), som de desværre havde givet væk for mange år siden. Jeg vil nemlig meget gerne have en gynge/længestol ovre til min nye lampe, og lige pludselig tilbød mine bedsteforældre mig, at jeg kunne få en lænestol af dem! Det var min oldefars, men han nåede vist aldrig rigtig at bruge den (og jeg kan ikke huske nogen af mine oldeforældre...). Så den fik jeg lige med hjem, og den står nu i mit lille læsehjørne :)


Og så har jeg jo faktisk endelig fået resultatet fra min eksamen! Og jeg er super tilfreds med mit 7tal - havde jo kun læst en brøkdel af pensum :)

Nu sidder vi og ser Danmarks Indsamlingen, hvor min direktør Jens sidder i de kendtes Call Center og et par andre kollegaer også hjælper til, så på mandag kommer snakken helt sikkert til at gå om HVEM der er den største linselus ;) ser du også med?



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...