torsdag den 28. august 2014

Kort hygge

For en måneds tid siden brugte jeg en weekendformiddag sammen med drengene ved spisebordet, vi klippede, klistrede og hyggede. Dengang fik jeg gjort klar til en masse kort, men blev kun færdig med et par stykker


I går var jeg for første gang i denne uge hjemme til aftensmaden, og vi spiser gerne ved 17.30 tiden. Da vi så var færdige, foreslog jeg drengene at vi kunne finde tusser, klistermærker og papir frem, og så sad vi ellers og hyggede (mens manden læste lektier) og jeg kom lidt videre med min kort-produktion (synes det er dejligt at have nogen på lager, for så har jeg altid nogen til når min mor f.eks. spørger efter kort :)).

Vi er lige begyndt, så det rodder ikke så meget (endnu) :)

Orange kort m. Pickwick appelsinte

Pink/lyserøde kort med Pickwicks mango te

De små kort er perfekte til en lille blomsterhilsen, og derfor sætter jeg sjældent tekst på, da det begrænser brugen af kortet. Laver du kort? Så læg gerne en kommentar med link, for vil gerne have lidt ny inspiration - ender oftest med disse sommerfugle på trods af jeg har alverdens krimskrams til kort og flere bøger med teposefoldninger.

I aften skal manden løbe, så der er jeg alene med drengene et par timer omkring mad-tid. Min plan er at finde modellervoksen frem efter vi har spist, og så kan jeg igen få lavet lidt kort til min slunkne kort-kasse :) Og så nyder jeg at sidde og hygge med drengene, for de snakker jo i et væk om hvad de har oplevet i løbet af dagen :)

tirsdag den 26. august 2014

Mors fødselsdag

Efter jeg i sidste uge fik nye arbejdsopgaver, har jeg haft travlt og er kommet lidt senere hjem fra job. Og weekenden var proppet med hyggelige legeaftaler, familiehygge og min mors fødselsdag, så selvom jeg har fået syet en masse småting færdige, har jeg ikke haft tid til at lægge det på bloggen.

Min mor har fødselsdag i dag, og på hendes ønskeseddel stod der "tykke grydelapper og grillhandske til campingvognen (Pia)", og sådan en hentydning kan jeg jo ikke lade være. Mine forældre købte ny campingvogn i foråret, og så har de købt lidt nye ting til campingkøkkenet. Der var udsalg/tilbud, så de fleste af tingene blev limegrønne, så jeg var ikke i tvivl om farven/stoffet til min mors gave - limefarvet big star poplin fra stof2000 (jeg var heldig at få fat i en meter, for det er vist udgået nu).


Der er dobbelt lag pladevat samt Thermium i både grydelapper og grillhandsken. Mønstret til grillhandsken lavede jeg sidste år, hvor min far fik en i julegave. Ideen til grillhandsken er fra den fritidsklub jeg gik i som barn, jeg syede og syede og syede ca. 5 dage om ugen :) Den er smart for den kan nemt bruges til både højre og venstre hånd.


De seneste par dages projekter - Peter Plys solskærm til min veninde, et sæt hynder til Trip Trap stolen, lange hagesmække samt to opbevaringskurve.

Stof fra stofgiganten.dk, stof2000 samt rijstextiles.com

I aften står den på DHL løb med kollegaerne, så jeg håber det holder tørt mens vi løber, spiser og hygger. Har du været ude og løbe med kollegaerne?

onsdag den 20. august 2014

Lige til termin

I torsdags blev jeg færdig med dette skønne betræk til min venindes Voksipose, og i fredags kom hende og kæresten til pandekager hos os. Min mand har lovet dem pandekager længe, men det er bare ikke blevet til noget - før nu altså.

Stof fra Stof2000 - men det er vist udgået

Min veninde havde termin i søndags, og søndag aften kom den 'lille' pige på 4580 g og 58 cm. Jeg har gang i flere ting til barselsgaven, men jeg skal også i gang med en babynest til dem. I mandags fik jeg lavet en ny test af babynesten (den første var jo alt for kort :( ), så nu er jeg klar til at sy en ny til hende. Og så glæder jeg mig bare til at se den lille skønhed - kan nok ikke helt undgå at blive en smule skruk :)

Stof og blonde er fra Stof & Stil

Arbejdsmæssigt går det fremad, for har fået flere nye arbejdsopgaver, så det bliver sjovt at lære nogle nye ting i den kommende tid :)

mandag den 18. august 2014

TAK #1

Jeg falder ofte over gode ideer i blogland, og jeg gemmer denne inspiration enten i blogloving app'en (som 'liked') eller i (store) papirbunker derhjemme. Jeg ville ønske der var mere tid til at komme igennem de mange ideer, men sådan er det jo bare... men indimellem lykkes det at få lavet én af ideerne :)

Jeg har syet en masse lange hagesmække i lækre pigefarver med vådliggerlagen som bagside

De er 50 cm fra halsen og ned, så de kan ligge under tallerknen.

Jeg havde også planer om nogle i drengefarver, men så blev jeg inspireret! Så denne 1. gang vil jeg gerne sige TAK til Lena for inspirationen til hagesmække med slips:


Mønster: mit eget
Stof:
Vådliggerlagen fra Stof2000
Bomuld fra Stof2000, Stofogko.dk, Fjoelner.dk og http://lille-per-seng.dk/
Dobbeltklædende vliesline til slipset
Trykknapper

Jeg har planer om flere TAK-indlæg, så stay tuned for mere inspiration :)

torsdag den 14. august 2014

Life is a rollercoaster #3

Det går jo op og ned i livet, og her er lidt observationer fra den sidste uges tid...

  • I sidste uge offentliggjorde mit arbejde at vi outsourcer 800 mand, og først dér slog det mig sådan rigtigt at en stor del af mine arbejdsopgaver nu falder bort - det gav mig lige seriøse negative tanker om min fremtid i firmaet (jeg har endnu ikke helt styr på hvad mine nye opgaver bliver, men lige nu har vi travlt med outsourcingen, så mon ikke der også snart kommer styr på mine nye opgaver? Det håber jeg i hvert fald!)
  • Samme dag gik det op for mig at den babynest jeg har syet til min veninde med termin på søndag, er alt for kort - øv med ekstra øv på :(
  • Min gravide Århus-veninde har meldt sin ankomst i Nordsjælland om et par uger - sidst vi sås var vist i marts, så glæder mig til at se hende igen (nu med smuk mave).
  • Jeg har lige booket en forlænget weekend i lejlighed i Berlin med to gode veninder, så det glæder jeg mig også helt vildt til (hvis du har gode råd og fifs til Berlin, så smid gerne en kommentar :))
  • Jeg har fået syet en masse ting færdige, så det er jo skønt at få ryddet lidt ud i bunkerne (haha, som om man kan se det på mit rodede syværelse :))

Hagesmække, rand til vugge og tynd rand til tremmeseng
Stoffer fra Fjoelner.dk, Stof2000 og stof&stil

Stoffer fra stofogko.dk og Stof2000 (de to er udgået)

Stoffer fra Fjoelner.dk, Stof2000, stofogko.dk og forskellige 'rester' i slangerne

  • I aften får jeg forhåbentlig færdiggjort voksibetrækket til min veninde (hende med termin på søndag), og så må jeg i gang igen med en ny og bedre babynest til hende (man kan jo håber hun går nogle dage over tid :P)

  • Jeg var ude og løbe i går morges (der er kun 2 uger til DHL, og mine nye løbesko har nu ligget 4 uger i posen fra forretningen - ups), og nu har jeg ømme lår - avs... jeg kan ikke beslutte mig for om det skal løbes væk eller om en portion is fra ismaskinen vil hjælpe?

Hvad fylder i DIT liv i øjeblikket?

tirsdag den 12. august 2014

Fusionskage

Jeg har testet flere opskrifter på min ismaskine, og da der i en af opskrifter skulle bruges æggeblommer, måtte jeg jo finde på noget at bruge æggehviderne til. Jeg brugte min isopskrift, men brugte ½fløde/½minimælk, og kom så M&Ms i - det var et hit. Isen var mere frisk og let end når den er lavet på ren fløde.

Æggehviderne blev brugt til en mandelbund. Bunden frøs jeg ned, og så tog jeg den op fredag sammen med en rest hindbærmousse fra mine studenterkager. Da moussen lørdag var tøet helt, piskede jeg den op igen og fyldte den ovenpå mandelbunden. Og så kørte vi ellers til Sørby (Slagelse) for at hygge med min svigerfars kusine Katja (jævnaldrende med manden og mig) og hendes 3 børn. Den ældste pige Stella hjalp mig med at pynte kagen med hindbær, hvid chokolade og glimmer.

En frisk og lækker kage :)

Jeg har også leget lidt med mine små springforme, så jeg har lavet små Tobleroneislagkager af samme opskrift som ovenstående. Der bliver ca. 4 små kager ud af opskriften.

Her pyntet med blåbær og glimmer

Katjas 4årige dreng er vild med Angry Birds, så da jeg så denne jersey hos stofogko.dk blev jeg nødt til lige at købe en meter. Og lørdag formiddag inden vi kørte, fik jeg lige fixet et par dejlig bløde bukser. Af frygt for at bukserne blev for korte, endte de nærmere med at være str 110 end str 104, men det går jo nok :)


tirsdag den 5. august 2014

Is

Har du fået nok af varmen? Eller nyder du bare at man så er 'nødt' til at spise is? :)



Vi købte i lørdags en ismaskine - det er en OBH 6616, som i foråret blev kåret som 'bedst i test' i TÆNK. Og da vi fik gæster søndag, var der rig mulighed for lige at teste et par opskrifter.


Chokoladeisen er frosset ned i min silikone-muffins form, og jeg synes det ser knaldgodt ud :)

Den hvide chokoladesorbet var blød og nem at kugle

Hindbærisen er med fløde, og skulle derfor have været oppe lidt før, så jeg kunne have kuglet den, men det ved jeg nu til næste gang :)

Nu jeg alligevel var i Imerco, blev jeg jo nødt til at spørge om status på Kählers jubilæumsvase. Ekspedienten fortalte, at alt var forudbestilt osv, hvilket også var hvad jeg forventede, for den var udsolgt fra flere hjemmesider allerede få dage efter den blev sat til salg (som forudbestilling). Øv, tænkte jeg og tog hjem. Derhjemme bladrede jeg lige ugens reklamer, og der på sidste side i Kop & Kandes katalog var den! Og jeg ringede straks ned i den lokale butik, og de havde 7 tilbage, så jeg fløj ud i bilen og kørte ned og købte den :) Jeg var tæt på at gå ned forbi Imerco og vise den frem, bare fordi ekspedienten var lige en tand for irriterende.... Men se lige hvor smuk den er <3 me like :)


Princess to be

I den forgangne uge var vi et par dage på Bornholm. Vejret var godt, især da regnen onsdag aften tog lidt af den kvælende fugtige varme. Oliver var en smule kuldret efter 4 dage hos farmor og farfar, hvor der har været aktivitet fra morgen til aften. Han var derfor træt og overstimuleret, så han havde svært ved at falde ned, og det smittede af på Mathias. Derfor var det to knap så velopdragne unger vi drog på ture med, men sådan er det jo med børn - det ene øjeblik er de engle, det næste små djævle - men jeg elsker dem nu alligevel :)

Her et dejligt smil - kort efter surmul og brok

Mathias med hovedet smurt ind i farmors softice

Vi var en tur på Hammershus, og der var Oliver ret fascineret over de håndværkere, der går og renoverer den gamle ruin. Vi fortalte ham, at han jo kunne blive murer og bygge et hus til os. Den 5årige purk fortæller så: "Jeg vil bygge et slot til jer, mor, for så kan du være prinsesse! Far, du kan være konge og bestemme det hele. Lillebror kan være... hmmm (tænkepause)... Lillebror vil være tjener!"

Indtil jeg skal være prinsesse engang i fremtiden, bruger jeg som altid en del tid ved symaskinen, så efter vores ferie har jeg fået færdiggjort et par ting:

Babynest til min veninde Maiken

Ranglan bluse (ottobre) til min fætter i str. 122
Stof fra www.stofogko.dk

Frugtpose til Mathias, og så mangler jeg lige at få sat navn på den blå til Oliver 

Jeg har massevis af syprojekter i gang, og i weekenden skal jeg i gang med et betræk til min venindes voksipose, for nu varer det ikke længe før den lille prinsesse ser dagens lys :) Jeg er altid lidt ængstelig, når jeg går i gang med sådan et stort projekt, men nu er det 3. gang, og det er jo gået fint de første 2 gange, så mon ikke det også lykkes denne gang? :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...