fredag den 23. januar 2015

Kaos og orden

Året er begyndt med en helt ny hverdag for mig, og derfor har den sidste måneds tid stået på en del kaos og uorden - mest i mit hoved, men også med praktiske ting, og derfor forsøger jeg i stedet at få orden på de ydre linier (det er trods alt nemmere at rydde op i fysiske ting :D).

Olivers værelse er blevet ryddet godt op, og det legetøj han ikke bruger er fjernet fra værelset - jeg er også i gang hos Mathias, for det er jo der ALT Olivers gamle legetøj er havnet. Noget legetøj er allerede solgt, og andet er sat til side til gaver til de mange babyer, som dette år byder på <3 Jeg har også ryddet lidt ud i tøjskabet og i mit kage/bage-skab, og er nu også godt i gang med sybunkerne.

To vimpelranker - perfekt til at få brugt nogle af de mindre stykker stof

Elefanthue

Bluse str. 6 år til Oliver - har ligget ved symaskinen og manglet oplægning i flere måneder.
Ranglan fra Ottobre - fungerer super til mine drenge :)

Stor opbevaringspose i halvpanama

Jeg mangler lige at sy 8 knapper på i hånden, og så er hele 4 sæt Trip Trap hynder også færdige. I morgen er jeg så heldig at have 3-4 timer for mig selv, mens drengene skal i legeland med deres far. Mon ikke jeg vælger at tilbringe en stor del af tiden ved symaskinen?

Hvad skal du bruge weekenden på?

4 kommentarer:

  1. Hold op der er kommet styr på mange ting. Jeg skal selv have ordnet en masse i weekenden til det kommende marked, som foregår i næste weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var dejligt at få ryddet lidt op - håber du får et godt krea-marked, glæder mig til at læse om det :) kh Pia

      Slet
  2. Jeg syr knapper på med min symaskine. Kan din ikke det? Du slår kørefunktionen fra, og tager trykfoden af, sætter knappen fast med trykfoden og indstiller den til at sy zigzag med en bredde som passer til hullerne. Det er skide smart, og det går hurtigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk godt den kan, og det lyder da super smart :) Måske jeg skal prøve det en dag :) kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...