onsdag den 14. januar 2015

Lysende kopper

I december var jeg på en venindetur til Berlin, og en af dagene brugte vi i Mall of Berlin - et ret så stort shoppingcenter :) Vi fik købt lidt julegaver, og jeg skulle bl.a. se efter Lego til mine to nevøer i Toys'r'us - og hvad ligger der så på BEGGE sider af legetøjsbutikken? Krea-dimse-butikker :) Stor jubel :) Først var jeg inde i idee, og det var meget ala Panduro Hobby, lidt billigere men det er jo nok noget med momsen. Derefter var jeg inde i Das creative Hobby. En mindre butik men stadig med mange produkter, og så var det lidt billigere end i idee.

Jeg købte éen ting - disse lysvæger, som jeg nu har brugt til at lave to lysende kopper med. Jeg kan ikke huske hvor jeg har set det henne, men synes det er en rigtig sød ide. Og den poppede så op i hovedet igen, da jeg før Berlinturen havde nogle ret store stumper fra nogle hvide bloklys.


Materialer:
lysvæger
små kaffe/mokkakopper (købt i genbrug)
en konservesdåse og en klemme

Stearin-stumperne kommes i konservesdåsen, og den sættes i en gryde, hvor stearinen smeltes i vandbad. Klemmen holder dåsen fast i grydens kant. Jeg satte vægen fast først med lidt stearin, men brugte så et trægrillspyd til at lægge over koppen og holde væggen på plads nogenlunde midt i koppen.

Jeg beholder nok det lilla selv, men ved lige præcis hvad det andet skal bruges til, men jeg mangler stadig den anden halvdel af gaven. Jeg viser selvfølgelig frem, når jeg er færdig :)

I morgen har jeg en barselsfridag, hvor Oliver har fået lov at blive hjemme sammen med mig. Vi skal ud og køre et par ærinder, men skal helt sikkert også hygge derhjemme - og måske i gang med hans fastelavnskostumer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...