onsdag den 25. februar 2015

Syge børn?

I weekenden var Oliver syg. Han havde feber og sov det meste af lørdagen væk. Han var hos sin far, og jeg ved han blev passet og plejet til topkarakter. Søndag aften var vi alle lidt varme, men ingen af os havde feber. Mandag morgen klagede Oliver over ondt i maven, og han ville ikke rigtig spise noget. Han havde ingen feber, så jeg var meget i tvivl, om han var syg. Jeg tror, vi brugte næsten en time til at spise morgenmad, og hele tiden var jeg i tvivl om jeg skulle holde ham hjemme fra børnehaven. Mens jeg ryddede op efter maden, legede og skændtes ungerne, og så besluttede jeg at sende ham i børnehave, for nu virkede han okay. Hele dagen gik jeg og frygtede et opkald fra børnehaven, for tænk nu hvis jeg havde taget fejl og han rent faktisk var syg? dårligmor.dk!!

Hele dagen gik og han havde bare haft en rigtig dejlig dag i børnehaven - og siden da har han gået og sagt "jeg snydt dig!" - så pjækkesygen er allerede på vej i en alder af knap 6 år :P

Her er mine to dejlige banditter <3
De kan være rygende uvenner, men nogle gange foretrækker de at sidde 
sammen og spise morgenmad :)

Jeg har fri i morgen, og jeg glæder mig til at få syet en masse om formiddagen, hvad eftermiddagen bringer kommer an på, hvornår fragtmanden kommer med min store pakke - ihhh hvor jeg glæder mig :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...