søndag den 22. marts 2015

Så fløj ugen lige afsted

Hold op en uge! Den er nærmest bare fløjet afsted.. Der har været travlt på arbejdet, og når jeg er kommer hjem, har jeg bare været udmattet, så har ikke fået lavet så meget kreativt - og det gør, at jeg nu er lidt stresset over om jeg kan nå at blive færdig med alle tingene til Olivers fødselsdag......

I tirsdags bagte jeg en SKØN jordbærtærte til mine kollegaer, sådan bare fordi :) Opskriften ligger her.


Torsdag havde jeg fri, fordi vi fik besøg af sundhedsplejersken. Vores kommune har opstartet et nyt projekt, hvor de kommer på 3½ års besøg, for at mindske overvægtige i indskolingen. Super hyggeligt besøg for vores sundhedsplejerske er bare så sød og rar, og så kender jeg hende lidt i forvejen (min mor har spillet håndbold med hende). Mathias blev målt og vejet, og til sidst ville de lige vise hans kurver, og på BMI kurven lå han bare skyhøjt! Både sundhedsplejersken og hendes studerende OG jeg var overraskede, for Mathias er altså ikke specielt stor. Han har lidt mave, men ikke tyk. Vi snakkede lidt om kost, men de var ikke bekymrede, og deres projekt er helt nyt, så de ville lige se hvad de andre sundhedsplejerske kom retur med.

Først på eftermiddagen gik Mathias og jeg ned i børnehaven og hentede Oliver samt søskendeparret Nicolai og Ida. Nicolai er på Olivers alder og de er begge vilde med LEGO. Ida er et par måneder yngre end Mathias, og hold op hvor børnene bare legede og hyggede. Fra kl. 14.30 og så lidt mere end to timer frem kunne jeg bare sidde ved spisebordet og skære firkanter, mens børnene bare nød hinandens selskab - tænk at der var mere ro med 4 børn end med to! :)



Firkanterne er til mit kæmpe tæppe, hvor jeg købte stoffet for 1½ år siden og bare ikke er kommet videre (typisk mig!). Samtidig skar jeg nogle mindre firkanter som er til et kravlegårdstæppe til min venindes lille dreng, som forventes at at komme til verden omkring påske.

Weekenden har været fyldt med syning, for drengene har været hos deres far. Så jeg fik syet nogle bestillinger færdige, og nåede desværre ikke så meget af mine egne ting - det når jeg forhåbentlig snart :)

Barnevognspude

Toilettaske

To laaaaange vimpler med de navnene Rosa Marie og Ellen Marie

2 kommentarer:

  1. Ej, den tærte det - yum!!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg bager den :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...