fredag den 3. april 2015

Q1 status

På arbejdet er vi i gang med kvartalsregnskabet, og derfor tænkte jeg at det også er tid til en kvartalsstatus herfra. Jeg får desværre ikke blogget helt så meget som jeg gerne vil, og det er fordi jeg prioriterer at bruge tiden til det kreative i stedet for.

Jeg begyndte jo året på den hårdest tænkelig måde med et brud med manden, og det har været nogle hårde måneder. Omvendt synes jeg faktisk vi har fundet en god rytme herhjemme, og drengene har så godt som affundet sig med vores nye situation.

I mandags havde jeg så den mærkeligste dag, for på Facebook så jeg, at min eks havde fået en ny kæreste! Det var SÅ underligt, for han havde intet sagt til mig. På facebook kunne jeg også se at han intet havde fortalt sin mor, og da jeg snakkede med hans søster vidste hun heller ikke noget. Virkelig mystisk... Nå men jeg fik bare fortalt ham, at jeg synes det er alt for tidligt at drengene møder nogen som helst, og nu er jeg bare spændt på at høre mere, når han kommer og afleverer drengene i morgen.

Mandag blev også dagen, hvor jeg fik brev fra statsforvaltningen - nemlig skilsmissebevillingen, så nu er vi skilt. Det er en lidt underlig følelse, men jeg har det godt med det.

I går fik jeg så endelig lavet et nyt billede til stuen i stedet for vores bryllupsbillede:

Hvidt pap med splash effekt og citat skrevet med tusch.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...