tirsdag den 14. april 2015

Støt de lokale

I har nok alle sammen hørt og set det i jeres lokalområde, hvordan små butikker lukker på stribe. I mit lokale center står der mange tomme butikker, og i de sidste par år er mange butikker åbnet og lukket hurtigt igen. Jeg er ikke selv så god til at handle i specielbutikkerne, men i dag gjorde jeg det :)

Jeg var i Kageting og købe pektin og sprøjteposer, og de var rigtig søde og hjælpsomme, og så ligger det jo kun 15 minutter væk på cykel. I den lille cafe Kleine's cafe, fik jeg en god intro til deres løse teer - og jeg endte med at købe en enkelt pose te.


Pektinen og sprøjteposerne skal i brug i weekenden, hvor jeg får et par veninder på besøg til kagespisning, hygge og lidt kreative sysler :)

Inden vi når weekenden har jeg en enkel arbejdsdag onsdag, og så skal jeg til afdelingsarrangement torsdag og fredag, og det er med middag og hotelovernatning. Mine forældre har været så søde at hjælpe mig med drengene (deres far kunne ikke), så jeg kan deltage i hele arrangementet, men det betyder også at jeg skal undvære mine to banditter i hele 4 dage, og i påsken syntes jeg godt nok det var laaaaang tid (gruer allerede for de to ugers sommerferie :( ), men det er jo noget jeg skal vænne mig til...

Selvom vi kun bliver 5 piger til hyggen på søndag, skal der være mere end en slags kage :) Så min plan er følgende:

Jordbærtærte
Macarons m hindbær
Lakridsflødeboller
Sarah Bernard m passionsfrugt

Forhåbentlig lykkes alle kagerne :)

2 kommentarer:

  1. Kun fire kager....jeg er skuffet ;-)

    Ej, spøg til side, jeg glæder mig til at hygge med dig.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha - ja fire kager hvis de lykkes :P
      Glæder mig også :D KNUS

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...