fredag den 15. maj 2015

Raberbersuppe

Onsdag var der bedsteforældredag i Mathias' børnehave, og da ingen af bedsteforældrene kunne, spurgte vi i stedet for om olderne kunne. De var kun glade for at komme med ned i børnehaven, og Oliver snakkede en del med pædagogerne, som han jo også kender. En af dem rettede på ham, da han sagde at det var mors mormor og morfar han havde med - hun var helt overraskede over at Oliver havde ret, men igen min mormor er lige fyldt 70 og min morfar fylder 70 om 5 uger, så de er jo megaunge. Efter hyggen i børnehaven tog vi hjem og legede hos os, Mathias kaprede Oldemor med ned på værelset, mens min morfar skiftevis hjalp mig med grillmaden og Oliver med Lego-byggeriet.

Min mors rabarber er allerede gigantstore, så jeg har fået en kæmpe pose, så jeg kiggede i alle mine opskriftsbøger, og til sidst besluttede jeg mig for rabarbersuppe med vaniljeis fra Anne og Majas bog Lykken er chokolade. Maja har en opskrift næsten magen til på sin blog, her beholder man rabarberen i suppen, hvor den i bogen bliver siet. Jeg er helt vild med den is fra bogen, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver den, selvom den tager lidt længere tid end min normale opskrift - den er klart den ekstra tid værd!

Rabarbersuppe med vaniljeis, hakket hvid chokolade og et mynteblad

Min morfar var VILD med suppen, han plejer ALTID at rose mine ting (er vel morfars pige - er og bliver det eneste pige-barnebarn), men denne suppe blev virkelig skamrost, det var næsten for meget :) Men min mormor fik opskriften med hjem, og så får min morfar hende forhåbentlig til snart at servere den derhjemme :)

Er du begyndt at høste lidt i haven?

2 kommentarer:

  1. Det lyder som noget vi må prøve ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal også snart lave det igen, om ikke andet får min morfar en portion i fødselsdags gave om 4 uger :P

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...