tirsdag den 16. juni 2015

Patchwork med sekskanter

Kender du Libbie? Hun laver de flotteste patchworks! Og hun fremviser dem både på blog og instagram, og hun har givet mig lysten til at forsøge med lidt håndsyning. Så inden min ferie, fandt jeg denne skabelon, som jeg klippede ud i pap. Og så tog jeg en pose stofrester, en limstift samt nål og tråd med i kufferten. Når drengene sov om aftenen, sad jeg på vores altan med en Liza Marklund roman i ørerne via app'en Ereolen (gratis lydbøger via biblioteket) og syede sekskanter sammen. Det gik hurtigere end jeg havde forventet, så jeg kom ca. halvvejs med forsiden til en pude.


Eftersom det er første gang jeg har lavet hånd-patchwork har jeg googlet lidt :) 
Jeg har brugt alm limstift til at lime stofkanterne fast på bagsiden, og det har været nemt at pille af efterfølgende. Et sted stod der at man skal sy to sider af gangen, så det har jeg gjort en stor del af tiden. Så sy side 1+2 og så hæfte, for så at sy side 3+4.


Jeg har valgt at bruge 7 forskellige stoffer og gøre det ret systematisk, og her er hvor langt jeg pt. er nået. Jeg tror det skal være en 40x40 cm pude til sofaen, selvom jeg tidligere har skrevet at jeg ikke er så meget til puder i sofaen...

Har du prøvet at sy patchwork ala mit? hvis du har gode råd eller ideer, så læg gerne en kommentar :)

6 kommentarer:

  1. Hvor ser det fint ud Pia og du kan tro, jeg også er blevet bidt af det, det er dog med romber i stedet for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. Jeg tror også jeg må prøve romber, for dine puder er altså også virkelig fine :)

      Slet
  2. Wow! Sikke et spændende projekt - og du har godt nok lavet noget research omkring det. Glæder mig til at se det endelige resultat. Og ja, jeg har længe savlet over Libbies skønne patchwork - hun er mega-dygtig, men jeg synes nu også, at du er kommet godt efter det! Har aldrig selv prøvet det håndlavede...men håber på at kaste mig over det en skønne dag, hvor der er noget mere overskud på kontoen! Fortsat god arbejdslyst. KH L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lilly :) Det er en super måde at få ryddet lidt op i de mindste rester :) kh Pia

      Slet
  3. Hvor er du sød Pia. Tusind tak for link og søde ord :)
    Hvor er det fint dit projekt og ja det er da super hyggeligt og med hexagonerne kører det bare derud af!
    kh Libbie

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...