mandag den 6. juli 2015

Fars dag hygge

På fars dag var jeg jo i Tyrkiet med mine to drenge, og faktisk var min far også på ferie. Da vi alle var hjemme igen fik han et hjemmelavet gavekort på et besøg hos mig UDEN at skulle arbejde -  det sker nemlig ALDRIG! Jeg har altid lige et eller andet han skal hjælpe mig med, nogle gange er det noget ved/i huset andre gange er det en kreativ ide, og han står ALTID klar til at hjælpe. Som I kan læse af mit forrige indlæg endte det igen-igen med at min far arbejdede, men det var ham selv der insisterede på at vi skulle lave mit bed og have færdig. Til gengæld forkælede jeg ham med hele 3 burgere til aftensmaden. Inspirationen kom fra mit besøg på Cafe Norden (ved storkespringvandet), hvor min veninde Malene og jeg endte med deres 3 miniburgere.


Mit hjemmelavede Menu-kort

1. burger: hakkebøf m. bacon og cheddarost

2. burger: kylling m. avokadomos og tomat salsa

Tomatsalsa:
10 cherrytomater skæres i mindre stykker
½ fed hvidløg (igennem hvidløgspresseren)
2 skiver rødløg hakket småt
1/4 tsk salt
½ spsk olie
lidt peber
tørret basilikum

Det hele blandes i en skål


Jeg er fan af alle burgerne, og synes det var sjovt at prøve noget helt andet end den klassiske burger (nr. 1). Opskriften på burgerbollerne er vist nok fra grill landsholdets bog, og de er rigtig lækre.

Til dessert fik alle lov til selv at vælge ud fra mit hjemmelavede menu-kort:


Min far valgte (som jeg havde forventet) en Amaretto (knuste makroner med lidt amaretto likør, vaniljeis, flødeskum og knuste makroner)

Mathias valgte en Coppa Fragola ("jordbær kop" - friske jordbær fra haven, jordbæris, vaniljeis, flødeskum)

Oliver valgte bananasplit (banan, jordbæris, vaniljeis, flødeskum og krymmel)

Min mor og jeg valgte rabarbersuppen med hvid chokolade og vaniljeisen.

Både rababersuppen og de to is er fra bogen Lykken er chokolade.

Efter desserten prøvede vi at grille skumfiduser, og det blev noget værre rod. Måske fordi min mor kom 3-4 skumfiduser på hver pind? Men vi endte med at være godt klistrede selvom vi spiste dem med marie-kiks...


Alt i alt en rigtig skøn lørdag med mine forældre, og jeg er overbevist om at mine forældre også synes det var en skøn dag (selvom mine drenge havde det lidt svært med varmen og derfor var lidt "kuldrede").

Har du forslag til andre burgere, som jeg skal prøve på grillen her i sommer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...