onsdag den 1. juli 2015

Sommer 2002 - a trip down memory lane

For nogle uger siden gik jeg i gang med at rydde op i nogle tidskriftholdere og mapper i mine skabe. Og en af mapperne var en masse 'souvenirs' fra sommeren 2002. Jeg har ikke kigget på tingene i MAAAANGE år, men jeg har ikke nænnet at smide det ud. Det handler nemlig om 'the summer of my life'.... I går fik jeg endelig fundet fotoalbummet frem, så jeg kunne få billeder med i indlægget, og i dag poppede det så op på Facebook i mine 'minder', for i dag er det præcist 13 år siden (!!!!).
______________________________________________________________________________

Få dage efter jeg blev færdig med 2. år på HHX, rejste jeg alene til Italien for at arbejde på campingpladsen Bella Italia ved Gardasøen. Året før havde jeg sammen med mine forældre besøgt en nærliggende campingplads og de havde et underholdningsteam. Så efter ferien havde jeg sendt campingpladsen en mail, og så gik der et halvt år uden respons. Pludselig i marts fik jeg tilbud om at komme og arbejde på Bella Italia.


Det var min første udlandsrejse alene, og da jeg skulle flyve fra Billund, mellemlande i Frankfurt (5-6 timers ventetid) og så lande i Italien, var det en laaaaaang rejse fra Nordsjælland. Og så stod der så en mand i lufthavnen med et skilt med mit navn på, lige som man altid ser i film :) Jeg blev kørt til campingpladsen og fik soveværelse i en mobilehome, som jeg skulle dele med Beppe (en italiensk mand i slut 20'erne). Han var super flink, men da han snakkede fransk, spansk og italiensk, rakte mit engelske og tyske ikke helt. Men vi fik det til at fungere fint alligevel :)

Beppe klædt ud i dametøj

I hele juli arbejdede jeg på pladsen sammen med denne gruppe, som hovedsaglig var italienere. 2 timer hver formiddag og 2 timer hver eftermiddag var jeg i MiniClub sammen med Ina. Vi klippe-klistrede og lavede alt muligt forskelligt med de mange børn. Hver dag kl. 12 dansede vi i poolen til MiniDisco og hver aften var der MiniDisco på scenen med et efterfølgende underholdningsshow for eller med børnene og deres forældre. De første par dage dansede jeg på gulvet mellem børnene, men da jeg jo var en del af MiniClubben skulle jeg op og danse på scenen med Ina. Nøj jeg var nervøs, for jeg kunne jo nærmest ikke dansene og jeg er normalt ikke den store dansemus. Men det gik jo helt fint :)

2 gange i løbet af juli havde vi pool parties hvor vi dansede ved poolen

Jeg var også med i et par shows, bla. i Cabaret. Jeg var nervøs ved de her shows, men jeg syntes samtidig det var sjovt og havde da spillet med i flere musicals i løbet af folkeskolen. 

Vi spiste frokost og aftensmad på pladsens restaurant, og hvis vi ville have morgenmad måtte vi selv sørge for dette. Heldigvis kom mine forældre og bedsteforældre ned og boede på pladsen den sidste halvdel af juli, så jeg spiste morgenmad med dem, og så fik jeg styr på min hjemve. De første 14 dage var jeg helt alene dernede, og det er første (og eneste) gang jeg havde hjemve.

Da jeg kom hjem til DK igen, havde jeg kun et par dage, inden det gik løs med sidste år på Handelsskolen, derfra gik jeg direkte på Handelshøjsskolen (nu CBS) i 5 år og direkte ud i mit nuværende job. Så den sommer var mit 'sabat-år', og jeg er virkelig stolt over jeg var afsted, for i dag ville jeg nok ikke turde at forlade min comfort-zone så meget...... Men dengang var jeg jo også helt ung (haha).

Nå, det var lige et trip down memory lane for mig :) Forhåbentlig kommer der snart nogle mere kreative indlæg, men solen og det dejlige vejr trækker mig ud i haven, så har ikke fået syet de sidste to dage...

2 kommentarer:

  1. Tak for hyggelig læsning kære Pia.
    Nyd sommeren vi ved jo ikke hvor længe der varer ved

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg nok skal nyde solen i morgen :) jeg har først ferie om 3 uger, så jeg håber på høj sol i Silkeborg i uge 31 :D kh Pia

      Slet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...