fredag den 28. august 2015

Det grønne græs?

Hvem har ikke tænkt "tænk hvis jeg kunne holde fri i dag, og bare være hjemme og hygge/sy/gøre hvad jeg vil"? Det har jeg i hvert fald! Jeg ELSKEDE at gå hjemme på barsel, både de to lange perioder samt det sidste halve år med en ugentlig fridag. Skønt at gå hjemme samtidig med at lønnen stadig tikkede ind hver måned.

Som nogen har set på Instagram har jeg i dag fortalt, at jeg har mistet mit arbejde. Det sker ofte i store virksomheder at der er fyringer/opsigelser som følge af "overtallighed". Jeg har i hvert fald set det mange gange i mine over 8 år i TDC. Torsdag d. 13. august ramte det så mig! Hold op en rutsjetur der bare gik ned og ned og ned. Nogle dage efter var jeg igen inde på arbejdet, og så gik det igen nedad. Sidste torsdag var jeg så inde og give mine opgaver videre til mine søde og meget forstående kollegaer, og samtidig sendte jeg så en afskedsmail rundt til mine mange samarbejdspartnere. De mere end 20 svar var SÅ varme, trøstende og forstående. De gav mig så meget selvværd og mod til at komme igang med at skrive ansøgninger og finde et nyt job, så jeg nu er positiv og tror, at det her er sket for, at der kan ske noget endnu bedre på jobfronten (og hvem ved måske også på kærlighedsfronten!). Jeg håber på noget tættere på mit hjem, men jeg er ikke afvisende for at arbejde i KBH igen.

Nu går jeg så hjemme (med løn), og jeg nyder, at jeg kan aflevere mine drenge kl. 8, når Oliver skal i skole. Jeg kan hente dem tidligt, jeg kan ses med alle mine veninder, som er på barsel. Jeg kan sy en masse, både bestillinger og alle de ting jeg længe gerne har villet sy til mig, mine drenge og resten af familien. Der er bare så meget jeg pludselig har tid til, og det er bare dejligt.

Jeg er glad for min nye hverdag, og jeg er sikker på at græsset nok skal være grønnere, når jeg forhåbentlig snart har fundet et nyt job :) Jeg er i hvert fald glad, positiv og optimistisk om hele min fremtid :)


4 kommentarer:

  1. Kære Pia.
    Livet går sommetider ikke helt den lige vej og nogle gange vil der være veje, hvor man bliver nødt til enten at svinge til højre eller venstre. Jeg tror, du har valgt at dreje rettet mod højre, hvor der i den kommende fremtid vil ske en masse nye spændende ting for dig og dine kære drenge. Du skal i hvertfald vide, at jeg tænker meget på dig.

    Lys, medvind og kærlighed på din vej ønskes herfra Aarhus <3

    SvarSlet
  2. Sikke noget! Det er bestemt ikke rart at blive "valgt fra". Men hvor er det dejligt, at du har fået så mange søde mails fra kollegerne. Det er guld værd i sådan en situation.

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at finde et nyt job.

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...