søndag den 30. august 2015

Eftermiddagsvisit hos Varnæs

Min mor havde fødselsdag i onsdags, og hendes gave var et par hjemmelavede grydelapper i limefarvet halvpanama (en rest fra nogle puder jeg syede i vinters) samt et eftermiddagsvisit i dag hos Varnæs i mit selskab. Min far passede mine drenge, og så kørte min mor og jeg ud til Bakken. Vi nåede lige en runde på Bakken og i Korsbæk, før der blev åbnet for døren hos Varnæs.


Vi fik serveret kaffe og te, og første ret var Lauras teboller (jeg bager selv efter en opskrift fra en Matador-bog) og Gitte Grås små trekantssandwich. Derefter stod den på sandkage og tre slags småkager.


Til sidst var der lagkage med solbærrom :)


Undervejs i visittet fik vi besøg af kendte ansigter fra Korsbæk. Først kom oberst Hackel, senere kom Misse Møhge og til sidst kom Laura også op i stuerne, mens Maude var der det meste af tiden - altså indtil hun blev træt og måtte gå op og lægge sig :)






Min mor og jeg havde nogle super hyggelige timer i hinandens selskab, og jeg håber jeg næste år får flere af den slags oplevelser i Korsbæk på Bakken :)



2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud :-)
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...