onsdag den 12. august 2015

Ferie herhjemme

I den sidste uges tid har vi holdt ferie herhjemme, og det har bare været skønt at være herhjemme. Nu når vi ikke fik badet i Silkeborg, var det godt, at jeg lige før ferien var i Føtex og købe et lille bassin hjem til haven. Det er med fast kant, så jeg ikke skal puste det op, men det står altså ikke super godt før der er MEGET vand i (og det fik jeg aldrig, da jeg kun har en 10 l vandkande og det tager jo en evighed....). Men drengene har moret sig og det var det vigtigste :)


Vi har også fået malet - Mathias plaskede flere ark karton til med tons af maling, så det tog flere dage at tørre, mens Oliver overvejede nøje hvad og hvordan han skulle male sit ark karton. Og imens fik jeg færdiggjort et projekt: jeg havde en bogkasse til overs fra, da jeg lavede Olivers natbord, og jeg har længe svævet rundt om, hvad jeg skulle bruge den til - kasse til mit syværelse, bord ved min palleseng i haven, eller til Mathias' værelse. Jeg endte med at male den grøn og lave et natbord til Mathias, og han blev vildt glad for det, da han kom hjem fra børnehaven i mandags og det hang fint på væggen ved hans seng :) og jeg var stolt, for jeg har helt selv skruet den op på væggen! Jeg kan nemlig godt selv :)

Jeg er ret vild med det blålige maleri, Mathias lavede, men indtil videre er de bare gemt væk i en mappe, for han laver SÅ mange tegninger og malerier, så jeg ved slet ikke hvad jeg skal bruge dem til :) Hvad gør I andre med børnenes utallige tegninger?

Jeg havde noget Småfolk tapet/gavepapir til overs fra da jeg i 2012 lavede en taburet til Mathias. Nu har jeg solgt resten af Småfolk papiret videre, da jeg prøver at få ryddet op og ud i alle de materialer jeg har liggende i skuffer og skabe.

Den ene dag ordnede jeg mit lille bryggers, for nu har jeg ikke længere blebørn :D Pakken med bleer fik min ene veninde med hjem i fredags, da jeg havde venindehygge i haven. Puslepuden er vasket og gemt til når jeg får besøg af mine veninder, som avler børn på samlebånd i øjeblikket (jeg er kun en lille bitte smule misundelig på barsel og babyhygge...). Nu er bordet tomt og klar til at jeg kan bruge bordet til lidt af hvert (og gemme lidt ting i stedet for på spisebordet he he)


Og så fik jeg taget mig sammen til at få solgt min røremaskine, som jeg har overtaget fra min veninde. Jeg brugte den bare alt for sjældent, så syntes den fyldte alt for meget i mit lille bryggers. Jeg tjente en del mere end forventet, så det hjalp da lidt på pengepungen, da jeg var i Ikea og købe bordben/reoler til mit nye sybord :)

Ikea Klimpen bordben (det er allerede fyldt op med stof :))
Jeg glæder mig til min far snart er hjemme fra ferie, så han kan hjælpe mig med at få den 2,4m lange bordplade på plads - og så kan alle mine maskiner stå fremme ALTID :) yeah, bliver så skønt:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...