søndag den 4. oktober 2015

Det svinske efterår

Nu jeg går hjemme, er jeg blevet en smule afhængig af diverse serier på tv. Jeg bruger tv som baggrundsstøj, når jeg klipper stof og "nåler" og syer i hånden, og jeg er altså lidt kræsen med hvad jeg 'ser'. Jeg har altid været vild med at se Masterchef på TV3, og de er lige gået i gang med at genudsende 2015-versionen. I det første afsnit ser man en masse forskellige deltagere være til audition, og der faldt jeg pladask for den unge Stephanie. Der var et eller andet ved navnet, som mindede mig om noget, men jeg kunne ikke helt sætte fingeren på det. Hendes første servering så SÅ lækker ud, så jeg tog et billede af tv-skærmen, og har så forsøgt at genskabe hendes ret.


Mit forsøg :)
Græskarmos m. smør og citron
Mørbrad med parmaskinke
Stegte champignoner og friske brombær
Og så er tallerknen pyntet med en balsamico glaze (som jeg fandt på tilbud i Fakta...)
Jeg mangler lige det grønne pynt, men det havde jeg lige glemt at få købt.

Vigtigst af alt, så smagte det virkelig godt. Jeg er i hvert fald ikke færdig med græskar, selvom drengene ikke var specielt glade for maden. Da jeg smed billedet på Instagram, fik jeg hurtigt respons fra Vicki fra min mødregruppe (aka Mamalola) og det viser sig, at Stephanie er hendes kusine, så det var derfor navnet sagde mig et eller andet :P Stephanie har en lækker madblog, som du kan se lige her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer, så skriv gerne et par ord :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...