tirsdag den 28. april 2015

Stor fejl

Mine forældre er på ferie i denne uge, og det betyder at jeg har bil :) Så i dag da jeg havde hentet drengene, kørte vi en lille tur for at få byttet et par dyrekort fra Føtex. Desværre faldt Mathias i søvn i bilen, ikke lang tid, måske bare 10 min. Men det betød han var FRISK her til aften. Han var ikke sur, men han ville bare ikke sove. Han ville bare hygge og være sammen med mig.



Da jeg prøvede at få ham puttet ved 20.30tiden fik vi vækket Oliver, og det betyder, at nu har jeg to sovende drenge i min seng (godt den er 180cm bred :D). Godt jeg normalt ikke har bil, for det var en STOR FEJL at køre rundt med ungerne i ulvetimen.

På trods af at klokken var næsten 21 før begge drenge sov, fik jeg færdiggjort en sengerand. Det er første gang jeg syer en i 6 cm tykkelse, og jeg har derfor brugt 2 lag af hobbyskummet fra Jysk. Den er pakket og klar til at blive sendt i morgen tidlig :)

Stoffet er fra stof & stil

søndag den 26. april 2015

Færdige projekter

Jeg syer stadig rigtig meget, men det er ikke altid jeg lige får vist det her (ofte er det også de samme ting jeg syer igen og igen, så ikke så meget spændende her...). Men her er lidt af det jeg har fået færdigt den sidste måneds tid.

Ammepudebetræk m piping (stof & stil)

Cafepusletaske (Stof2000)

Sangskjuler til en pige der spiller badminton i Hammel.
2 sæt hynder til Trip Trap stolen

Lilla aktivitetsterning med rasleboks

Slange kun med ensfarvede stoffer

Hynde til Trip Trap stolen

H som....

H som Hygge, Hjem, Harry Potter og ikke mindst Håndarbejde :)

I fredags havde jeg fri, og jeg brugte formiddagen på at handle ind samt få syet en sengerand. Efter frokost hentede jeg drengene og tog toget til Nørrebro for at besøge min veninde og hendes 1 måned gamle dreng. Vi hyggede os med kage og film, men efter 2 timer havde mine drenge fået nok af lille lejlighed uden legetøj. Vi gik over til Byoasen som ligger lige bag hendes lejlighed og her hyggede vi i en times tid med at klappe geder, kaniner og marsvin, og Oliver tog adskillige ture med svævebanen. Vi spiste burgere og fik også en is, inden vi tog toget hjem til Ølstykke igen.

I går var vi først til børnehåndbold, hvor det var sidste gang i denne sæson. På vej hjem var vi en tur på bibliotektet, og da vi skulle finde Pippi og Brandmand Sam dvd'er faldt jeg over Harry Potter og lånte de fleste med hjem. Så i går aftes så jeg den første i rækken, og nu sidder jeg med nr. 2. Jeg sidder gerne med lidt håndarbejde samtidig, så jeg har fået færdiggjort en masse aktivitetsterninger.

 



Det er en perfekt måde at få brugt resterne på, og især mindre stykker fløjl, velour og fleece er perfekt med deres anderledes overflade. Indeni er skummadras der er klippet i passende stykker, og i alle er der gemt en rasleboks.


torsdag den 23. april 2015

Bukser

Jeg prøver (og jeg har ikke været så god hidtil), men jeg prøver virkelig at få brugt mine mange stofrester. Så jeg har klippet og syet bukser i forskellige babystørrelser - mine veninder spytter jo babyer ud i år, så det er jo dejligt at have gaver på lager :)

Jersey fra Stof&Stil - str. 62/68

Lette bomuldsbukser (Stof&stil) - str. 80

Fløjl fra Stof&stil - str. 74

Jeg havde også et par blå fløjlsbukser, men dem nåede jeg ikke at fotografere førend min veninde 'huggede' dem med hjem til Århus :) Tror snart jeg skal have klippet de 2 meter lilla-mønstret babyfløjl op til bukser - min niece ønskede sig bukser, men ønsket holdt kun i 2 uger og nu nægter hun igen alt andet end nederdele og kjoler (min bror og svigerinde skal nok få deres hyr med hende, når hun allerede er SÅ bestemt som 3 årig :D). Så nu får min venindes datter bukser i forskellige størrelser i stedet for, stoffet skal i hvert fald nok blive brugt :)


onsdag den 22. april 2015

Sengetid

Jeg har fået syet et par sæt babysengetøj i forskellige farver, og jeg fortryder helt jeg ikke fik syet sådan lækre dynebetræk til mine egne drenge (men dengang syede jeg ikke særlig meget) - nu kan jeg i stedet for forkæle alle mine mange veninder der 'spytter' babyer ud på stribe i år :)



Alle tre er syet i stoffer fra Stof & Stil, blonden på det creme/bordeaux er købt af en privat, så jeg ved ikke hvor den er fra, men det passede bare perfekt i farve og udtryk.

Pudebetrækkene er syet ala dem man køber, hvor der er lidt overlap indeni, mens dynerne er med trykknapper i bunden. 

mandag den 20. april 2015

Krea-weekend med babybesøg

I weekenden har jeg haft besøg af min veninde Trine fra folkeskolen. Hun flyttede til Jylland efter 6. klasse, men vi har altid holdt kontakten ved lige. I weekenden tog hun så toget herover med sin lille dreng Asger (½ år). Mine drenge har været hos deres far, så vi har haft ro og tid til at snakke og hygge med hendes skønne dreng - det er jo en fryd at have besøg af en så eksemplarisk baby :D

Jeg bagte og rumsterede en del i køkkenet, for i går kom yderligere 2 veninder på besøg til en af mine tilbagevendende krea-dage. Det er SÅ hyggeligt at mødes med mine veninder, som jeg kender fra forskellige steder, og at de nu også kender hinanden efter de har mødtes flere gange hos mig.

Vi begynder ALTID med te og kage, og i går var ingen undtagelse. Jeg begyndte allerede fredag aften, og det fortsatte så lørdag.

mine meget uheldige lakridsflødeboller :( 
Nøj, hvor jeg bandede.....

Både jordbærtærten og macarons var bare perfekte! Det var svært med passionsfrugtpureen i sarah bernard, så jeg havde nok puttet for lidt i, og med det besvær vil jeg nok fremover bare lave almindelige sarah bernard kager.

Min anden folkeskoleveninde Lene tog dette billede og smed på Instagram, og nøj hvor vi morede os! Vi begyndte med kage og vi sluttede med kage, dvs. Lene anrettede kage på vores beskidte tallerkner. Og så gik vi helt i selvsving over at hun blev nødt til at tage en ren tallerken til billedet. Trine er ikke på instagram og forstod vist ikke helt hvad vi havde gang i :) 

Jeg fik syet lidt på nogle forskellige babybukser, men jeg dikkedikkede også på lille Asger. det var først sent i aftes, at jeg fik tre par bukser færdige. Det ene par røg direkte med Trine hjem til Århus i morges, mens de to andre kommer til salg i min facebook gruppe.

I går aftes og her til morgen sværmede mine to drenge om lille Asger. De var SÅ søde ved ham og spurgte ham hele tiden om han ville lege :)

Mathias udtalte Asger mere ala Oskar og et par gang blev han kaldt Askepot :)

Den lille dreng blev krammet og krammet <3

Sådan weekender med skønt besøg er guld værd, og så er det jo dejligt at mine veninder var med til at planlægge næste gang. Så allerede midt i maj får jeg igen besøg af veninderne til kage og kreahygge ;) 

tirsdag den 14. april 2015

Støt de lokale

I har nok alle sammen hørt og set det i jeres lokalområde, hvordan små butikker lukker på stribe. I mit lokale center står der mange tomme butikker, og i de sidste par år er mange butikker åbnet og lukket hurtigt igen. Jeg er ikke selv så god til at handle i specielbutikkerne, men i dag gjorde jeg det :)

Jeg var i Kageting og købe pektin og sprøjteposer, og de var rigtig søde og hjælpsomme, og så ligger det jo kun 15 minutter væk på cykel. I den lille cafe Kleine's cafe, fik jeg en god intro til deres løse teer - og jeg endte med at købe en enkelt pose te.


Pektinen og sprøjteposerne skal i brug i weekenden, hvor jeg får et par veninder på besøg til kagespisning, hygge og lidt kreative sysler :)

Inden vi når weekenden har jeg en enkel arbejdsdag onsdag, og så skal jeg til afdelingsarrangement torsdag og fredag, og det er med middag og hotelovernatning. Mine forældre har været så søde at hjælpe mig med drengene (deres far kunne ikke), så jeg kan deltage i hele arrangementet, men det betyder også at jeg skal undvære mine to banditter i hele 4 dage, og i påsken syntes jeg godt nok det var laaaaang tid (gruer allerede for de to ugers sommerferie :( ), men det er jo noget jeg skal vænne mig til...

Selvom vi kun bliver 5 piger til hyggen på søndag, skal der være mere end en slags kage :) Så min plan er følgende:

Jordbærtærte
Macarons m hindbær
Lakridsflødeboller
Sarah Bernard m passionsfrugt

Forhåbentlig lykkes alle kagerne :)

mandag den 13. april 2015

Lille Daniel

I december var jeg i Berlin med to veninder, hvor den ene endte på hospitalet. Heldigvis har hun kunne holde på sin baby, og d. 24. marts blev hun sat i gang (et par uger før termin), og d. 26. marts kom lille Daniel til verden.

I Berlin jokede min anden veninde og jeg med at Daniel skal udtales lige som i Matador - Da-niEL (afsnit 2 ca. 16 minutter inde)  :) Moderen til Daniel har ikke set Matador, så i Berlin så vi det en del gange og det er blevet vores lille joke :)

I påsken var min veninde og jeg på babybesøg og jeg havde bl.a. syet to par bukser af noget jersey som min veninde selv har valgt i Stof & Stil. Min mor har strikket djævlehuen af noget garn, jeg fik til Kreatræffet i Kreakælderen.


Lille lækre Daniel <3

lørdag den 11. april 2015

En af de gode dage

Vores weekender har været godt fyldte de sidste par måneder, så det har bare været skønt med en hel dag uden planer. Vi kom først i tøjet til middag, da naboens unger kom og spurgte om drengene ville med ud og lege (OG spise is hos dem :)). Vi spiste frokost i haven, slog græsset og hyggede bare i haven.

Lidt læsning i solen blev det også til

Vi grillede en lækker laks med citron og selvom det var begyndt at blæse op, tog vi bare en ekstra trøje på, og så kunne vi godt sidde ude og spise.

Laks grillet med smør og citron

Hele dagen har jeg fået syet på en masse projekter og her til aften fik jeg færdiggjort 3 par bukser.

Oliver mangler lidt bukser, så i november klippede jeg to par fløjlsbukser, og i dag har jeg så fået færdiggjort par nr. 2. Det første par var for lange, så på dette har jeg sat rib i bunden, hvilket jo har gjort dem endnu længere! Men Oliver er glad for dem, og vil have dem på i SFO på mandag :) Desuden gør ribben at de poser lidt i bunden og derfor ikke er alt for lange :)

Jeg er i gang med en t-shirt til Oliver i dette skønne Spidermans-jersey fra stof & ko, og da jeg klippede den, skyndte jeg mig at udnytte resten af stoffet, så det ikke bare kommer til at ligge på hylden. Det er blevet til et par bløde babybukser i str. 62/68 (mit eget mønster)

Jeg prøver også at få ryddet ud i halvfærdige projekter, og disse bukser har ligget klippet i noget nær 1½ år!!! Det var til en kollegas babygave, men så ønskede hun sig savlesmække i stedet og så fik jeg aldrig færdiggjort bukserne, altså før i dag. Bomuld str. 74. 

I morgen er kalenderen også helt tom, jeg har meldt fra til håndbold, da jeg synes vi bare trænger til at være hjemme uden planer. Og i dag har i hvert fald været dejlig (selvom drengene selvfølgelig har sloges og skændtes, de er jo trods alt brødre :)) Håber også du nyder weekenden :)

mandag den 6. april 2015

Mormor 70 år

I går fyldte min mormor 70 år, og hele familien var inviteret til mad på kroen (som ligger 4-500 meter fra mig, så yeah :)) Hun havde ingen ønsker, så jeg gik all in på de hjemmelavede ting, som ALTID vækker stor glæde hos mine bedsteforældre :)

Lærred med drengenes håndaftryk og 'Oldemors regler' :)
En bakke med diverse lækkerier og et hjemmelavet kort med et stort "70"

En blomst med æggeskaller med splash set hos Frk Hansen.
Saltmandler, havtornsnaps, bodyscrub og marcipan påskeæg
2x L'oreal cremer til ansigtet

Karsekylling i syltetøjsglas med øjne, næb, vinger og hale malet på med porcelænstusser og brændt i ovnen - ide set hos Arliana's

Krus med teksten Oldemor og en masse flag (og Mathias' hånd - han er bare ret nysgerrig :))

De fire slags marcipanpåskeæg
Lakrids/citron
Amaretto
Hindbæraroma
Cointreau/nougat

Dagens outfit

Sidste år i påsken blev min kusine gift, og det var min plan at sy min kjole. Jeg syede en kjole, men det klædte mig bare ikke! Derfor ligger den stadig i min UFO*-bunke, hvor jeg håber jeg kan gøre noget ved den, eller bruge stoffet til noget andet.

I september blev min bror gift, og jeg overvejede at sy en kjole, men min fiasko fra påsken var stadig frisk i erindringen, så den plan droppede jeg.

I går blev min mormor 70 år, og lørdag aften klippede jeg en kjole ud fra Stof2000's Fernanda (buksedragt) mønster. Jeg brugte overdelen og forlængede den, og det virkede! Jeg har syet i en tyk jersey fra Stof2000 (fra i sommers og tror den hed Milano), farven hedder melon. I ærmegab og halsen har jeg syet en fast sort pipingkant, som jeg har bukket om og syet fast med en sort stikning.


Jeg fik Oliver til at tage et billede af mig, og det her var det bedste :)
Mathias står ved siden af i sin nye tiger-bluse med sin lille sorte taske over skulderen :P

* UFO = UFærdige Objekter

søndag den 5. april 2015

Digitalprint med tigre

Den dag Mathias blev født, fik han et tigerdyr af min bror og svigerinde. Siden har han været glad for tigre, så da jeg så Stof & ko havde 10% rabat på stof i sidste weekend OG havde digitalprintet tigerstof slog jeg straks til. Jeg købte 50-60 cm, da det passer med en ranglanbluse i str. 104. Jeg har lavet sorte ærmer, så blusen ikke er alt for spraglet.

Ottobre ranglan

Inspireret af Dina OG mine mange fyldte stofskabe, skyndte jeg mig at klippe resten af stoffet til et par bløde bukser i str. 74/80.

Mit eget mønster



lørdag den 4. april 2015

Sengerande

I denne uge har jeg fået færdiggjort hele tre sengerande:

Flaskegrøn/hørlook fra Stof&Stil

Sort

Lyset snyder - den er petroleum med marineblå piping
Til min venindes nyfødte søn Daniel

Lege-terning til min venindes lille Daniel, som blev født sidst torsdag.
Det var virkelig 4 kg lækkerhed at sidde med i formiddags <3

Piratfødselsdag #5 - festen

I lørdags havde vi hele familien til børnefødselsdag, hvor Oliver og jeg havde valgt at køre Pirat-tema. Da gæsterne kom, blev de mødt af dette skilt på døren

Ideen er set på Etsy.

Jeg havde pyntet op med vimpler, sort dug og chokolade-guldmønter spredt ud på hele bordet. På bordet var også guldkarameller, servietter med pirater (købt i Normal) og sorte sugerør (købt i Tiger).


På hver tallerken lå også en sort klap klippet i filt og med påsat elastik, så kunne gæsterne tage den på hvis de gad :)


Jeg havde bagt endnu en piratskibskage, og havde også lavet et melon-skib fyldt med bær og frugt:


Derudover var der også romkugler og mine orangecupcakes pyntet med guldstøv, så vi holdt temaet :) Jeg valgte at bage mini i stedet for almindelig cupcakes, så jeg endte med 48 cupcakes (+5 i alm størrelse!!!) - jeg havde MEGET kage til overs, så både håndboldholdet og kollegaerne har fået smagsprøver.

Da gæsterne var gået, sagde Oliver mange gange at det havde været en dejlig dag :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...